Ynglende Rio Manacapuru scalarer (fotos)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KimJ — 20. april 2009, 23:47

Her er lige lidt blær fra mit Scalareakvarium!
Legen foregår stadig medens jeg skriver.



møller — 21. april 2009, 00:06

Det er nogle kanon flotte scalare, du har der.Så må man håbe at legen bære frugt:)
Møller.

Bruger #991121 — 21. april 2009, 13:15

Hej Kim,

Jeg har selv Manacapuru scalare i et af mine akvarier. De forsøger også at yngle. Men efter et par dage giver de op og holder fest i æg og unger!;(

De er sikkert for unge eller også har jeg problemer med at vandværdierne ikke er rigtige.

Hvordan går det med dine? Holder de stand? 🙂

Hvor har du dem i øvrigt fra?
/Jan

Kiwa — 21. april 2009, 17:09

Ja, men så er der da ved, at komme gang i Hr. og Fru Scalar - til lykke Kim

Hvordan reagerer de andre i flokken?

Fine billeder, også fra Jan, af nogle meget imponerende fisk. Jans billede giver et fint indtryk af, hvor store disse fisk i virkeligheden er.

De er så majestætiske at se på. Har fulgt Kim's fra de var ungfisk og ganske "almindelige" til i dag, hvor de virkelig imponerer, hver gang man kommer forbi og kigger.

Håber at dine Jan, på et tidspunkt lærer, at det man lægger og hvad der klækker, IKKE skal spises;( Held og lykke med det.

Mvh
Yvonne

Bruger #991121 — 21. april 2009, 18:27

Hej Yvonne,
Jamen jeg kan da også vise et billed af mine, da de var mindre! 😀

Der er 3 1/2 måned mellem det første billed som er taget i et af mine 530 liters og så det som der er med her. Billed er taget i en 128 liters.

Mvh
Jan

KimJ — 21. april 2009, 19:16

Der bliver helt sikkert ikke noget ud af legen! Dels er det første gang dette par leger, så det er helt forventeligt at de ikke har styr på det, og dels er akvariet befolket med fisk som de ikke kan sikre æggene mod (Ancistrus og Musebotia). Jeg er nu heller ikke specielt interesseret, da Jeg ikke har planer om at opdrætte noget inden for overskuelig fremtid.
Derfor er det nu alligevel spændende at se! Scalarer gør jo principielt det samme som de fleste andre sybstratlegere, men de gør det med en ynde og stil, som man ikke finder mage til.

Her er et billede mere:



Det er hannen der er på vej henover æggene.
Billederne er taget uden flash, for ikke at forstyrre. Det har derfor været nødvendigt at skrue ISO værdien op til 1250, hvilket medfører en del støj. Desuden er vandet ret grumset, fordi der lige er blevet fodret i akvariet.

Bruger #991121 — 21. april 2009, 19:46

Jeg vil give dig ret Kim, at se et scalare par lege, er noget som kan få enhver ordentlig akvarists blod til at rulle hurtigere.
Ikke mindst når det er en statelig fisk som Manacapuruen.
Mine har i øvrigt et rimeligt sindrigt udvalg af lyde som de udsender, når de kommunikere med hinanden. Der er stor forskel på, om det er to hanner som der forsøger at afgøre deres indbyrdes styrkeforhold eller om det er en han der forsøger at imponere en hun.

Oplever du noget tilsvarende?

Her er i øvrigt lige et par billeder mere 😀
De kan nu ikke leve helt op til dine standarder Kim:)
Mvh
Jan

Kiwa — 21. april 2009, 23:41

Tjaah hvad kan man sige? Billederne fortæller det hele. Fantastisk flotte fisk I har gående - det er helt sikkert.

Ved godt, at opdræt ikke ligger lige for hos Kim i øjeblikket, men derfor er legen alligevel i alle dens facetter, spændende at følge.
Kanon nyt billede #6 under legen Kim.

Interessante observationer du har gjort Jan, med hensyn til lydene. Jeg holder ikke selv disse fisk, og er udelukkende til Malawi og Tanganyika, men synes debatter som denne er spændende at læse, så man for udvidet sine horisonter, og ser noget andet end det man selv holder.

Jeg har blot fulgt Kim's fra han fik dem hjem, og tænkt nåh ja, manden har fået en mindre hjerneb....... når han fravælger alt Malawi og Tanganyika, til fordel for bla. disse (Undskyld Kim*rødmer*). Men må dog krybe til korset og indrømme, at det er imponerende fisk, med et helt anderledes roligt temperament.

Mvh
Yvonne

Bruger #991121 — 22. april 2009, 19:19

Nåå!!🙂
Det er vist ynglesæson i Rio Manacapuru!

Et af mine par er lige gået i gang!

De andre scalare holder en passende afstand til det "forelskede" par 😀

Jeg vil igen beklage den forringede billedkvalitet!

Jeg er bare ikke på Kims niveau! Men lidt sjov dokumentation kan de da bruges til! 😛


KimJ — 22. april 2009, 19:32

Tillykke med legen! Mine har opgivet her i løbet af natten, eller også har de ikke kunne holde nataktive fisk væk fra æggene (man kan bruge en vågelampe, hvis man vil give forældrene en bedre chance).
Jeg hører tit forskellige knurrelyde, og også en form for bankelyde fra fiskene, især i forbindelse med imponerekampe, men har ikke været i stand til at se om det har været hanner eller hunner der er involveret.

Jeg synes nu at billederne er rimelig gode. og motiverne er i hvert fald på toppen:)

Bruger #991121 — 23. april 2009, 21:51

Mine opgave desværre også i løbet af natten eller også har jeg samme problem som dig, da jeg også har lidt ancistrus gående.
Har imidlertidig besluttet, at nu gør jeg et mindre akvarie klar til ægklægning og yngel!
Må bare se, om det ikke kan lade sig gøre at få nogle unger på finnerne 🙂

KimJ — 1. maj 2009, 12:15

Der er idag lagt flere billeder op her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Amerika/Scalare/scalaregallery.htm

Patrick — 1. maj 2009, 15:25

[citat]Der er idag lagt flere billeder op her:
http://www.kim-jakobsen.dk/Freshwater/Amerika/Scalare/scalaregallery.htm[/citat]

Rigtig flotte billeder Kim og selvfølgelig nogle rigtig flotte fisk..

Skal på et tidspunkt have sydamerikanerne igen, ingen tvivl om det..

Roland — 1. maj 2009, 16:12

Ja, dette er utrolig flotte både fisk og billeder.*blink*
Mvh. Roland Dreinø

pitbull — 19. maj 2009, 20:10

hvor kan de købes 🙂

Bruger #991121 — 20. maj 2009, 20:34

De kan fåes fra lidt forskellige kilder. De fisk som jeg p.t. arbejder med kommer fra en opdrætter på fyn (Otterup). Jeg har dog hørt, at han i øjeblikket har lidt problemer med at få sine avlsdyr til at yngle. Der er også en opdrætter i trekantsområdet, men jeg ved ikke om han er aktiv mere.
De forretninger som jeg kender til at de normalt har dem hjemme er:
Jylland; Akvarie West
Sjælland: Neonfisken, ZooZity og Poppi på Østerbrogade i København
Herudover er der mulighed for at få tysk opdrættede dyr fra Worldwidediscus i Jyderup.
Og endelig så er jeg selv i gang med at forsøge at opdrætte den. Men det er stadig på det helt tidlige stadie, hvor jeg har problemer med at holde ungerne i live efter de er blevet fritsvømmende.

aqua-daniel — 20. maj 2009, 20:54

kæft nogle blæret scalare du har dig der 😀

jensp — 20. maj 2009, 20:57

Fantastisk fisk!!!!!😀

KimJ — 21. maj 2009, 08:57

Takker!

De har iøvrigt lagt æg en gang til. Denne gang har jeg dog nøjedes med et par billeder på afstand:

Principia — 21. maj 2009, 09:00

KimJ. Hvordan kønsbestemmer du egentlig Scalare ????

KimJ — 21. maj 2009, 10:58

#20
Det gør jeg ikke *skeptisk*
D.v.s. jeg kan jo godt se forskellen, når jeg ser et sikkert par, men af de 8 eksemplarer jeg har, vil jeg kun lægge hovedet på blokken ved de 4, som har dannet par. Hannerne er størst, men ikke meget (mine fisk er fra samme kuld, og således lige gamle) og har en smule kraftigere pande end hunnerne, men ellers er de helt ens.

pitbull — 8. juni 2009, 04:57

hvorfor kan jeg ikke finde dem i artsbeskrivelserne.?

KimJ — 8. juni 2009, 07:01

Den er her: http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Pterophyllum_scalare

pitbull — 8. juni 2009, 15:02

den hedder da ik det samme.?
du skriver da din hedder Rio Manacapuru

pitbull — 8. juni 2009, 15:07

kan simpelthen ikk finde ud a hvad det er for en a dem på billederne 🙂
kan du lige fortælle mig hvilken det er.?

tj-jensen — 8. juni 2009, 15:25

jeg synes ikk jeg kan finde Rio Manacapuru i artsbeskrivelsen?

men den er ekstremt flot!! (:

pitbull — 8. juni 2009, 15:29

#26
har samme problem 😛

KimJ — 8. juni 2009, 16:33

Rio Manacapuru scalarer, er P. scalare, som blot kommer fra Rio Manacapuru! Det er med andre ord, en lokalvariant. Af andre lokalvarianter, som findes i ren tilstand, kan nævnes Peru scalare og Guyana scalare. Bortset fra, at f.eks. Rio Manacapuru scalarerne bliver meget store i forhold til de almindeligt forekommende kulturscalarer, og derfor helst skal gå i ret store akvarier, kan de behandles på nogenlunde samme måde. I områder med meget hårdt vand, kan der muligvis blive behov for lidt blødt vand til opdræt?

bimmer — 8. juni 2009, 17:16

Rio manacapuru er en biflod til Rio negro..der er også Lake manacapuru hvor der er fundet den samme variant...og som kim nævner er der flere lokal varianter af P.scalare som kommer fra Gyjana ,peru,Tefe osv der er forskellige fotos med variant navne her....

http://www.akvarieviden.dk/fisk/show.php?id=882
der er også
http://www.finarama.com/home.htm

den sidste er for viderkomne...

jeg har forskellige varianter af VFformerne gående ..det er meget spændende

pitbull — 9. juni 2009, 14:59

tak for hjælpene

chipasion — 15. juni 2009, 16:36

Kanon smukke scalarer Kim.

Har aldrig set den variant før 🙂

Bruger #991121 — 5. juli 2009, 00:21

Som sagt tidligere på denne tråd, så ville jeg forsøge at få nogle unger af Manacapuru'en.

Dette er mit andet forsøg!

De er nu 8 dage gamle! og der er en 50-60 stykker.

Nu må vi se om jeg kan få dem hele vejen op!




Ligger også et par billeder af den stolte mor og far 😀




Mvh
Jan

Despina — 9. juli 2009, 12:13

Sådan nogle Rio'er er smukke. Vil rigtig gerne have nogen en dag 😉

kvn — 10. juli 2009, 07:17

Superflotte scalarer og foto, well done KimJ. 😉

Bruger #991121 — 10. juli 2009, 21:50

Dag 14, mistet 1 unge dag 11.




KimJ — 11. juli 2009, 00:19

#35
Tillykke med resultatet! Jeg håber at det lykkes hele vejen.

Bruger #991121 — 18. juli 2009, 21:45

Dag 21, mistet 1 unge dag 18.


Bruger #991121 — 24. juli 2009, 23:18

Så nåede vi dag 28 og alle er her stadig!:-)
Der er dog 5 fisk som vi vil kalder for "hoppere".
De står i hvileposition med hovedet op mod vandoverfladen, er ellers helt normale i adfærd og udseende.
Er der mon tale om en hjerneskade eller dårlig udviklet svømmeblære?
Adfærden er aftagende med alderen!?!
Jeg ved det p.t. ikke. Men det ser specielt ud!


gian — 24. juli 2009, 23:33

...kunne man få love at købe 4 af dem 😉..engang 🙂 ?

Bruger #991121 — 25. juli 2009, 00:13

Hej Gitte,

Det kan vi sagtens finde ud af.
4 stk. er nu reserveret til dig :-)

Mvh
Jan

Svend Erik — 25. juli 2009, 09:43

Tillykke med dem, det ser godt ud.


Jeg tror det er mig der skrives om i trekantområdet, jeg er aktiv stadig, men ingen Rio Manacapuru, jeg fik i hvert fald et enkelt kuld på 175 unger for ca 2 år siden. Og det blev ved det da fiskene ikke lagde flere æg.

Mvh
Svend Errik

Bruger #991121 — 26. juli 2009, 00:02

Hej Svend Erik,

Så lykkedes det endeligt, at komme i kontakt med dig! :-) :-)

Jeg kender godt til flere med det problem, at de går lidt i stå.

Som jeg forstår det på flere af de steder, hvor du er med på tråden, så gør du i flere forskellige varianter af scalaren.

Hvad gør du i lige nu?

Arbejder selv med at få en flok Nanay'er op i yngle klar tilstand.

Mvh
Jan

Svend Erik — 26. juli 2009, 08:26

Hej Jan

Nej jeg gør ikke i flere forskellige scalare, jeg havde "kun" den type. Lige nu har jeg ingen.

Det er en anden SvendErik der gør i Scalare, han købte nogle af mine, da jeg skulle på ferie.

Han kalder sig Bimmer herinde og bor nede ved Christiansfeld

Mvh Svend Erik

Bruger #991121 — 26. juli 2009, 18:00

Hej Svend Erik,

Okay! :-)

Så blev det da lige afklaret!

Jeg vil se, om jeg kan få "Bimmer" med på tråden! :-) :-)

Mvh
Jan

Bruger #991121 — 26. juli 2009, 18:10

Hej Svend Erik,

Jeg glemte helt at spørge!!

Hvor fik du dine fisk fra?

Var det VF'er eller har du fået fat i dem fra Tyskland eller Tjekiet?

Årsagen til, at jeg spørger er, at jeg altid er på jagt efter linier som ikke er for tæt beslægtet med mine :-)

Mvh
Jan

Svend Erik — 26. juli 2009, 19:06

Mine skulle være fra den samme opdrætter på Fyn ved Otterup, som mange kommer fra, Akvariewest havde på et tidspunkt en del derfra også.
Jan prøv at læse indlæg nr. 29

Mvh Svend Erik

Bruger #991121 — 26. juli 2009, 21:03

Tak for tippet med indlæg nr. 29.

Nu er det så, at jeg bliver ekstra glad for den flok som jeg lige har erhvervet fra Tjekkiet!:-)

De er nogle få uger ældre end det kuld som jeg har p.t. Så jeg håber på, at jeg kan få et eller flere par ud af dem og mine egne til fremtidig avl.

Mvh
Jan

KimJ — 27. juli 2009, 14:18

Lidt billeder fra mit besøg hos Jan Corvinius:

De omtalte unger. Billedet bærer desværre præg af, at deres akvarium ikke er så let tilgængeligt, og belysningen utilstrækkelig til fotografering uden flash (som der derfor er brugt).


En af Jans Manacapuru`er:


Og så lige en overraskelse, som Jan har gået stille med dørene om ; En flok VF scalarer, som jeg desværre ikke husker navnet på (Jan træder nok til her), men som i hvert fald er usædvanligt smukke:


jf — 27. juli 2009, 19:49

[citat]Lidt billeder fra mit besøg hos Jan Corvinius:

De omtalte unger. Billedet bærer desværre præg af, at deres akvarium ikke er så let tilgængeligt, og belysningen utilstrækkelig til fotografering uden flash (som der derfor er brugt).[/citat]
Flotte billeder - det er ofte svært at tage gode billeder på "udebane".

Jeg får helt lyst til at prøve nogle af de flotte scalare (vildttyper), der er i handlen i øjeblikket...

Bruger #991121 — 28. juli 2009, 00:10

Hej Kim,

Tak for besøget :-)

Det er nogle rigtig gode billeder som du har fået af mine små kæledækker! :-)

Min lille "overraskelse" er Rio Nanay "Red Spot" som jeg håber på, at jeg snart får unger af!

Der er i hvert fald amoriner i luften eller måske mere korrekt sagt i vandet!

Rio Nanay har tre typer af scalare, hvor min er den klassiske fra området og indgår i det kompleks af scalare varianter som til daglig kaldes for "Peru Altum".

Mvh
Jan

Bruger #991121 — 28. juli 2009, 08:14

I øvrigt, for dem som måtte havde lyst, så findes der på:

http://finarama.com/tba/chronicles/peruvianscalare.htm

En fin lille artikel om Rio Nanay scalarene.

Mvh
Jan

Bruger #991121 — 28. juli 2009, 19:33

Joh!

Jeg havde ret!!

Der var amoriner i vandet hos Nanay'erne!!

Der var et par som skilte sig ud fra flokken her sidst på eftermiddagen. De lagde æg her ved 18 tiden.

Nu er det bare at vendt et par dage og se, om der er gevinst!:-)

Mvh
Jan

Bruger #991121 — 1. august 2009, 01:20

Dag 35 og vi er flyttet til et større akvarie!

gian — 1. august 2009, 01:31

#53 meget meget fine små scal. Små og perfekte....🙂

Bruger #991121 — 1. august 2009, 11:02

Ja ikke! 🙂
Det bliver spændende at se, hvordan de bliver, når de bliver større.

Bruger #991121 — 8. august 2009, 00:46

Dag 42

Bruger #991121 — 29. august 2009, 11:29

Dag 49


Dag 56


Det bliver spændende at se, hvornår det orange på ryggen begynder at vise sig.

Thim — 29. august 2009, 11:35

Der er da begyndt, at komme lidt størrrelse på dem og på det sidste dag 56 billede, kan man da godt se lidt rødt på rygfinnen

maistro — 29. august 2009, 11:48

Dejlige fisk og super smukke billeder.
Hilsen Michael.

bimmer — 30. august 2009, 08:28

hej Jan... tillykke med ungerne..manacapuru er min Nemesis..jeg har pt 2 flokke på 22 dyr gående.. og har haft en del med scalare at gøre... for en tid siden havde jeg en del yngel på forskellige varianter men det gik i sig selv men skal i gang igen efter jeg har fået ryddet ud i mine akvarier med scalarerne... der var for mange forstyrrelser og for meget flytten rundt på akvarierne..jeg har selv pt 2 par i en 530L der går og holder de andre væk fra deres områder..så håber der snart sker noget..alt det andet jeg har yngler helt vildt men scalarerne gider bare ikke*rødmer* og dine Nanay...jeg kom selv forsent til Neonfisken efter dem..desværre udsolgt... og jeg får snart Leopoldi igen... jeg har en flok gående hos en ven og Grøn Peru også
hvad med gennemstrømning og akvariestr... hvor stor er dit filter til hvor stort et akvarie;)

KimJ — 30. august 2009, 09:10

#57

Det ser jo ud til at gå rigtig godt!🙂

søren86 — 30. august 2009, 16:30

Er der nogle der har opdrættet varianten fransk guyana. jeg har en flok på 6 stk gående. de blev købt i juni måned som ungfisk i neonfisken.. hvor længe går der før man kan begynde at håbe på æg? er der andre herinde der købte nogle af dem de havde?

de er så småt begyndt at svømme lidt for sig selv, ved ikke om det har noget at sige. de første 2 mdr. gik de hele tiden i en stor flok, nu svømmer de tæt sammen hele tiden

bimmer — 30. august 2009, 19:07

Hej..jeg har haft fransk gyjana gående og mine var først kønsmodne omkring 18 mdr gamle... men det er dælme en dejlig scalare at have gående... mine gik bort da jeg anskaffede mig nogle VFaltummer fra en privatmand i sønderjylland..de smittede mine VFformer med et eller andet der slog det hele ihjel indenfor 4 dage.. det er også en af grundene til at jeg aldrig har blandet to varianter siden.. det er klart no no*doh*
og det med at svømme i flok er fordi der ikke er en dominerende han eller hun i flokken..den vil skille sig ud med det samme hvis det kommer dertil.. det er ikke altid hannerne der er dominerende:P

Bruger #991121 — 31. august 2009, 18:21

Hej Kim, SvendErik og alle I andre! 🙂
Jo tak, det går fremad med min lille flok:)
MEN!!
Jeg har bare så meget at lære endnu om scalare opdræt, ikke mindst omkring naturformerne.
Jeg har mødt de samme udfordringer med, at de går i står, efter en periode med stor yngleaktivitet.
Kan ikke rigtig finde ud af, om det er en naturlig proces, hvor man tager en periode med relativt få vandskifte og høj temperatur og så en periode med hyppige vandskift og lavere temperature.
Eller om jeg bare har nogle fisk som ikke vil noget som helst efter at de har rundet 1 1/2 år!
Jeg synes, at det er tankevækkende at alle os, som har forsøgt at opdrætte Manacapuru'en oplever det samme.
Er det fordi, at de dansk opdrættede dyr som vi for det meste arbejder med er ved at være for indavlet?
Eller er der en ukendt faktor som snyder os alle?
Jeg læste på et tidspunkt en brasiliansk artikel fra et universitet, hvor man netop studerede adfærd hos ynglende scalare. En af de mange interessante detaljer som de kom frem med i artiklen var, at de brugte dyr som var omkring 10 måneder gamle som udgangspunkt og så fulgte dem gennem deres første ynglecyklus for at følge deres partnerskifte. I artiklen påstår man, at de unge dyr er dem som er bedst til at yngle på!?
Jeg bruger i øvrigt 530 liters akvarier, hvor jeg har en gruppe på 8 til 10 dyr gående i en flok. Det er ofte forskellige som indtil nu har trukket sig ud af flokken for at yngle. Efter opløsningen af yngleparret samles flokken igen til et roligt hele.
Jeg har observeret dette for både Nanay og Manacapuru.
P.T. har det ikke lykkedes mig at holde liv i mine Nanay unger 🙁 ,
De er noget der ligner halv størrelse af Manacapuru unger og kan ikke gabe over en nyklækket artemia!
Bruger derfor tøffeldyr eller eddikeål den første uge. Men har som sagt har jeg ikke haft held med dem. Mister dem på 11 dagen.
Er der nogen som hr nogle gode ideer?
Mvh
Jan

Svend Erik — 31. august 2009, 22:57

Hej Jan
Jeg købte 6 ungdyr (ca 10 cm høje i alt) gennem en fra Sønderborg, men stammer fra opdrætteren i Otterup eller deromkring, det var F1 fisk så de kan ikke være indavlet endnu,
De indkøbte fisk gik måske i et akvarium der var til den lille side, men oplevede at de enkelte fisk blev moppet ud af flokken og efterfølgende døde så jeg endte med 2 fisk. De sidste 2 drømte jeg om at det skulle være et par, men jeg havde dem gående i ca 1½ år i alt før de første æg viste sig. Så fiskene må have været tæt på 2 år før æglægning.
Der kom 3 hold æg hvoraf det ene hold blev klækket med succes og efterfølgende blev der fodret ca 170 unger op.
Så havde jeg dem gående i 5 mdr uden yderlige æg hvorefter jeg solgte til Bimmer.

Dine Nanay unger har jeg ingen ideer til fodring.
Måske 1 Jeg har prøvet med sommerfuglecichlider at artemia er for store. Der fandt jeg ud af at ungerne godt kunne vente en dag på nyklækket artemia, så blev ungerne lidt større. Det er bedre end hvis artemiaen venter på ungerne og bliver for stort.

Krydser fingre for dine Nanay

Bruger #991121 — 1. september 2009, 22:34

Hej Svend Erik,
Tak for dit indlæg:)
Jeg er glad for at høre, at dine var ca. 2 år inden de gik i gang!
Det gør jo, at der håb for min flok endnu. Jeg har heldigvis ikke oplevet mobningsproblemer med mine fisk endnu!!
Så det har jeg stadig til gode.
Det bliver spændende at se, om mine går i gang igen, når de nærmere sig de to år.
Er der da tale om en form for cyklus som de følger?!
Mvh
Jan

Bruger #991121 — 1. september 2009, 22:50

Hej Søren,
Jeg har ligesom SvendErik også haft Guyana'en gående. Det er som SvendErik siger en rigtig dejlig scalare, med et rigtig godt temperament.
Min flok på 10 dyr gik til på samme måde som SvendEriks!
Så det der med at blive hoven og tro, at man kan gå på vandet (Og ikke sætte nye dyr i karantæne)!
Ja! det hævner sig!😀
De dyr som du har købt i Neonfisken er jeg næsten sikker på stammer fra opdrætteren i Otterup. Han har opdrættet den i mange år og har solgt den som "Peru Altum". Jeg ved, at han skiftede navnet ud fra Peru Altum til Guyana, da han i et magazin fandt en scalare som lignede hans til forveksling, men som gik under navnet "Guyana".
Der er også på denne tråd henvisninger til en hjemmeside, hvor der er afbilledet en scalare under navnet "Venesuela", der også ligner til forveksling.
Men uanset om den er fra den ene eller den anden biflod i amazonas, så er den en rigtig smuk fisk.
Mvh
Jan

Svend Erik — 1. september 2009, 23:05

Hej Jan
Om der er en cyklus ved jeg ikke, men kan da sige at de 3 hold æg er fra ca. maj juli og august.

Mvh Svend E.

bimmer — 2. september 2009, 06:33

haha..ja Jan..det med karantæne lærer man af skade og hvilken... det med cyklus er lidt broddent... der er mange teorier... og mine er ikke bedre end andres*rødmer* årtider og vandskifte og foder..der er utroligt mange faktorer der spiller ind... filtrering er hen i skoven..den anden bruger her der hedder SvendErik havde kun en brusesten og et enormt beplantet akvarie hvor hans de sidste manacapuru lagde æg... vandet var krystalklart..ingen filter:P

søren86 — 25. oktober 2009, 18:53

Jeg er desværre nede på 4 stk nu. 2 døde desværre men uden sygdomstegn.. mærkeligt,.. håber så meget der viser sig et par.. dem jeg købte stod der VF på så mon ikke de er det??? de er begyndt at få noget farve efterhånden, og nogle super flotte former.. så nu er der 4 fransk guyana der går i 420 liter, det syner desværre ikke af så meget:(

Bruger #991121 — 26. oktober 2009, 21:51

Hej Søren,

Det var en skam, at du mistede to af dem. Men det sker engang i mellem.
Har du mulighed for at tage nogle billeder af dem?

Mvh
Jan

søren86 — 31. oktober 2009, 11:57

Det er ret ærgeligt.. jeg ser om jeg kan få taget billeder af dem i dag. Kunne godt tænke mig at der kom lidt ekstra i baljen, hvad kan man sætte sammen med dem i 420 liter? må gerne være noget med farve eller størrelse eller begge dele, der mangler lidt i 420 liter sys jeg

søren86 — 31. oktober 2009, 16:59

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=934896&#SiteEnd

har lige uploadet billeder i denne tråd:)

Bruger #991121 — 1. november 2009, 14:51

Hej Søren,

De ligner meget den gruppe som jeg mistede tidligere på året ;(

Der er desværre fejl på Chichlids.dk, som gør at jeg p.t. ikke kan uploade et par billeder! 🙁

Hvad tænker du på, når du ønsker at have mere i akvariet?

Jordspisere?
stimfisk?
eller ?

Mvh
Jan

søren86 — 1. november 2009, 16:22

jeg vil gerne have noget med lidt størrelse og personlighed, noget med farve:) bare det ikke er noget der graver det hele i smadder..

Kunne os være flot med et voksent scalare par:)

Svend Erik — 16. november 2011, 19:12

Så er der lidt nyt liv til en gammel tråd
Købte 12 Rio ungfisk i foråret som går i et 390 liters der bliver skiftet ud til 500 liter på lørdag, har fjernet 2 fisk med lidt skævhed på bugfinner, og tror der er 3 par, måske 4 tilbage. Det ene par har lagt æg et par gange, hvor jeg har forsøgt mig med at klække. For 1½ uge siden blev der lagt æg igen at 2 par, de er taget fra og ungerne svømmer nu rundt på 2 dag og det ser ud til de tager foder til sig.
Der skal nok komme billeder, når eller hvis de bliver så store at man kan se dem på billeder

Desværre er det svært at skille parrene og komme dem i hvert sit hvor de kunne prøve at passe selv.

Svend Erik

perniel — 13. januar 2014, 14:11

hej Svend Erik

Kan de 3 par godt gå sammen uden at myrde hinanden??

Per

perniel — 13. januar 2014, 14:11

hej Svend Erik

Kan de 3 par godt gå sammen uden at myrde hinanden??

Per

Svend Erik — 13. januar 2014, 22:07

Hej Perniel

Ja det går meget godt, de har da "boet" sammen de sidste 3 år efterhånden, siden jeg skrev sidst er akvariet skiftet igen, nu går de i et 780 liters,
En fejl ved Rio M scalare er de er meget nærige med æg, hvis man har alm scalare så er der æg mindst en gang hver 14. dag pr. par Rioen kan godt gå 3 - 4mdr mellem hvert kuld æg selv om der er 3 - 4 par

Svend Erik

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.