En lille perle.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
KimJ — 2. maj 2009, 21:08
Til de mange opstartere: Dette er IKKE en fisk for dig!
For at have en rimelig chance med denne fisk, skal man råde over et akvarium med ca. 30 kg levende sten pr. fisk, som har kørt i mindst et halvt til et helt års tid (eller som er angrebet af de nævnte planarier). Dette fordi mandarinfisk næsten aldrig vil æde erstatningsfoder, men skal leve af de smådyr som naturligt findes i og på stenene (man kan hjælpe sagen på vej, ved at have et refugium tilsluttet akvariet). Der bør heller ikke være aggressive fisk i akvariet, ligesom foderkonkurrenter selvfølgelig skal undgåes.
AndersGS — 2. maj 2009, 23:51
Til dem der ønsker at holde to kan jeg varmt anbefale at holde et par, da de vil svømme rundt sammen i akvariet og søge føde. Det ser rigtig godt ud og så er det da lidt underholdende.
Man ser kønsforskellen på hannens rygfinne. Den har som på billedet ovenfor, en lang trådfinne, som hunnerne mangler.
Ellers kan jeg kun give Kim ret i hans udsagn med krav til akvariet. LANGT fra en begynderfisk.
KimJ — 3. maj 2009, 23:01
Jeg anskaffede faktisk et par, men hunnen døde desværre med det samme 🙁
Den viste han ser heldigvis ud til at trives, og ses konstant på jagt på stenene og i bundlaget.
Den er ikke alene om jagten. Også en seksstribet gylte er sat ind. Den er til gengæld en glimrende begynderfisk, som beredvilligt tager stort set alle former for animalsk foder, både frossent og tørfoder. Man skal selvfølgelig stadig have styr på vandværdierne, og akvariet skal efter min mening, ikke være mindre end 80L. Der er kun plads til en i hvert akvarium!
LasseMA — 4. maj 2009, 15:37
KimJ — 4. maj 2009, 16:02
Omsat til den almindelige mængde levende sten pr. liter, er et 130L akvarium nok for lille, da der almindeligvis kun vil være omkring 10-15 kg levende sten i.
Man kan dog hjælpe fodermængden lidt på vej, hvis man har et indkørt refugium med en god produktion af Copepoder tilsluttet, men alt i alt, må man bare sige, at mandarinfisk er vanskelige at have med at gøre, hvis akvariet ikke naturligt passer til dem.
Et alternativ kunne være en Scooter blenny (som strengt taget ikke er en blenny, men en fløjfisk som mandarinfisken) som ganske vist ikke har de samme farver, men til gengæld er noget lettere at få til at acceptere erstatningsfoder, og har samme pudsige adfærd.
LasseMA — 4. maj 2009, 16:52
KimJ — 4. maj 2009, 18:57
Nogen vil sige, at det kan den godt, hvis man anskaffer sig et lille eksemplar og sælger den når den bliver for stor, andre vil svare, at det kan den ikke, da den bliver for stor som voksen (ca. 15 cm).
Jeg hører til blandt de sidste, fordi teorien om at fisken skulle kunne vokse optimalt i et 130L akvarium ikke holder. Den vil formentlig aldrig vokse sig ud af akvariet, fordi den mistrives. Nogle er godt tilfreds med at have sådan et forkrøblet eksemplar gående, men jeg foretrækker at holde fisk som i hvert fald tilnærmelsesvis kan opnå en naturlig størrelse.
Personligt bryder jeg mig nu ikke specielt om fisken, men smag og behag er jo forskellig. Mange anskaffer den som algebekæmpelse, og hvis det er tilfældet her, ville jeg satse på en flok snegle, enten Nerita eller Astraea. Hvis det er farven der trækker, kunne en dværgkejser måske være sagen? Der er to gule arter som begge bliver max. 10 cm; Centropyge heraldi og C. flavissimus. Dværgkejsere KAN dog i uheldige tilfælde finde på at nippe til koraller.
thyme — 4. maj 2009, 20:27
øhh har du nogensinde set en mandarin spise alger ? 😛
ole o — 4. maj 2009, 20:37
thyme — 4. maj 2009, 21:42
mjen — 4. maj 2009, 22:08
ikke for lige at jokke i det så meget men synes de skrev det ikke var en begynder fisk og det vel ikke så længe siden du stoppede fisk i efter 14dages opstart?
men alright det dine penge men synd for fisken. 😮
mjen — 4. maj 2009, 22:12
glæder mig til den dag jeg vil prøve krafter med saltvand. utroligt det man ser i de baljer 🙂
jjj27 — 5. maj 2009, 12:54
# 6 jeg har selv en fin gul kirug men den kan være til besvær når du om laaaaaaaang tid skal have flere fisk i
den tror ret hurtigt den ejer hele baljen så vent heller med kirugen og anskaf dig lidt små hårdføre fisk
personligt ville jeg ikke stoppe en gul kirug i et 130l med alle de sten man normalt har i saltvandsakv er der ikke meget svømmeplads tilbage
LasseMA — 6. maj 2009, 21:29
AndersGS — 6. maj 2009, 21:35
KimJ — 7. maj 2009, 01:21
Som jeg skrev i #7, er der delte holdninger til spørgsmålet. Det er, overraskende nok, som om at saltvandsakvarister generelt har en betydeligt mere afslappet holdning til spørgsmålet om fiskenes trivsel, end ferskvandsakvarister, når blot fiskene ikke dør for hurtigt *skeptisk*
Heldigvis er der dog ved at ske en ændring på dette område, måske fordi debatfora som dette, er med til at sprede information. En lidt mere tolerant omgangstone kunne nogen gange ønskes, men det vigtigste må være, at informationerne kommer frem.
Esben — 7. maj 2009, 07:34
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.