hvilket lysstofrør skal være forrest og bagest

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

franz s — 23. maj 2009, 08:39

Jeg har lige at nye rør i mit amarur (827 og 865)

Kom til at tænke på om det var lige meget hvor de sad i amaturet?

Park — 23. maj 2009, 09:26

865 forrest og 827 bagerst! 😉

franz s — 23. maj 2009, 09:44

Er der en grund til at det skal være sådan?? 😛

franz s — 23. maj 2009, 09:45

Nu kan jeg ikke lige huske hvilket der sidder hvor men hvilket rør er det nu der lyser mest gult??

Mr.Frog — 23. maj 2009, 10:00

#4
827 er det gule rør.

kvn — 23. maj 2009, 10:02

Hej, hvor køber du de rør du nævner? Jeg er stødt på omtale af nævnte rør flere gange her på siden, men det er ikke lige dem de sælger i Akvarie-forretningerne.

franz s — 23. maj 2009, 10:04

jeg har købt mine her

http://www.elvvs.dk/articlelist.2186

brib — 23. maj 2009, 10:07

[citat]865 forrest og 827 bagerst! 😉[/citat]

Enig med park

Mr.Frog — 23. maj 2009, 10:12

#2
Er det ikke kun en smagssag, hvilket rør der er forrest ?
De steder jeg har spurgt (for længe siden) var svaret altid enslydende at det lyse rør skal være forrest.
Men efter jeg prøvede at sætte det gule forrest, så ved jeg godt selv, hvilket rør jeg foretrækker at sætte hvor.

Hugo — 23. maj 2009, 11:41

Det har mest betydning for hvordan beskueren ser pytten.
Jeg kan godt lide at have det gule lys forest, så virker det ikke så skarpt og iriterende for mine øjne.
Hvis man sætter 865 forest virker lyset mere skarpt og koldt.
planterne får jo lyset fra begge rør uanset:D:D

brib — 23. maj 2009, 12:16

[citat]Det har mest betydning for hvordan beskueren ser pytten.
Jeg kan godt lide at have det gule lys forest, så virker det ikke så skarpt og iriterende for mine øjne.
Hvis man sætter 865 forest virker lyset mere skarpt og koldt.
planterne får jo lyset fra begge rør uanset:D:D[/citat]

Vi har ikke alle ens smag . ( Heldigvis )

Selv har jeg aqurella som foreste rør og Sun- glo som bagerste .

Aqurella fremhæver røde- blå farver - Og sunglo er en slags dagslys .

Ullits — 23. maj 2009, 13:17

827 røret er nærmest standard farven på rør der købes i byggemarkeder og hvor man ellers kan få disse... det er formentlig det rør der giver det blødeste lys overhovedet, så længe vi ikke snakker specialrør, det er meget rødt/orange/gult i sin udstråling og det er helt klart meget forskelligt hvordan man oplever det lys der reflekteres fra planter og genstande i akvariet... og dermed opfatter lyset som værende til at holde ud at se på i længden..
hvis man tidligere har anvendt lys der ligger højt i det blå område og skifter til dette lys, så vil man få en markant anderledes belysning...
dette kan modvirkes ved at man kombinerer 827 med et 865, som ligger i det kolde blå dagslys område og giver et mere naturligt dagslys og dermed overdøves den gullige udstråling fra 827 røret....

827 er nok det bedste planterør overhovedet i denne klasse og de fleste bliver overrasket over at det er et standard rør, og sålænge vi snakker T8 skulle det være til at få stort set overalt hvor der handles rør... måske lige med undtagelse af akvarieforretningerne...
865 kan være lidt mere tricky at få anskaffet men elvvs, er et godt bud...
selv foretrækker jeg osram frem for philips i denne henseende, da osram som regel har et lidt større antal lumen i forhold.
det næste man skal holde sig for øje, er at disse rør også findes i andre udgaver, altså hvor det første ciffer i røret er et andet, som f.eks. 927, et 927 rør er i princippet udmærket men har ofte kun det halve antal lumen i forhold til et tilsvarende 827..
Jeg ser lumen som en angivelse af hvor meget energi røret kan sende ned i vandet, det hænger så også sammen med rørets watt-forbrug, så et jo flere watt et rør forbruger jo større er lumen også normalt, en undtagelse er grolux, rør der har et ekstremt lavt lumen... der hvor der er behov for størst lumen set i denne sammenhæng, er netop i det røde område, som 827 så fint leverer, men der skal meget mere effekt til at få rødt lys til at passere langt ned i vand/akvariet og dette er særdeles interessant hvis man vil have lavtvoksende planter som f.eks. hemianthus 'cuba', glossostigma, eleocharis, ech. tenellus, staurogyne sp. osv osv...
det blå lys kræver ikke ret meget og passerer i stor udstrækning uhindret igennem selv stor dybde....
har man set dykkerfilm eller naturfilm, hvor der filmes under vandet, så vil se vandet som blåt eller blåligt... det er netop af denne årsag.

I plantemæssig henseende vil jeg kraftigt anbefale at man netop tilgodeser tilstrækkeligt af rødt i rørene, fordi hvis den røde farve ikke er tilstrækkelig, så rejser planterne sig for at strække sig efter lyset, altså for at komme nærmere overfladen og få del i det røde lys.. det kan være så slemt ved mangel at planterne smider deres blade langt op ad stænglerne og bruger al deres energi på netop at komme op til noget brugbart lys... dette kaldes ofte for nåletræs-fænomenet, da planterne især staurogyne sp. foretager denne manøvre for at komme op ... de kommer simpelthen til at ligne nåletræer i tæt beplantet skov, som stammer uden grene og kun lidt vækst i toppen...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.