Mit nye akvarie : - )

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tobiasmor — 31. maj 2009, 21:32

Så fik jeg sørme stablet mit ny indkøbte akvarie på benene 😉 (jeg skal nok smide fotos ind når vandet er blevet lidt klarer at se på)

Det er et cayman 110 med bord, det blev leveret kl. 16.30 i går eftermiddags, med spandfilter og det er godt nok ikke det nemmeste at finde ud af når man ikke har prøvet det før og brugsanvisningen ikke er på dansk, så kan man godt blive i tvivl når man står med 2 pakker med 2 piller i hver, så er det godt man har internettet og kunne finde ud af at de skulle ned i filteret som opstart af bakteriekultur 😀

Nå men efter at have knoklet hele aftenen i går (gik i seng kl. 01.30), med at flyttte over 60 L vand fra mine 2 andre akvariere, skylle grus og klargøre og plante 7 planter, og lave en sivskov af bambuspinde med omviklet javamos, så kom de første fisk i idag, efter at jeg har testet vandet for en sikkerhedsskyld.

Jeg har tilføjet easy life i akvariet for at hjæpe med opstarten og så fik jeg en lille sjat i en dunk med fra akvariebutikken, som skulle forbedre vandet yderligere. Jeg har sat mit lille scarlare par i (det er suverænt deres akvarie) og mit dværg guramipar er også kommet over, samt en enkelt ancistrus malle og 2 platy yngel unger, en mysteriesnegl, og et par håndfulde rejer.

Og jeg må sige at de hygger sig 😛 😛 😛

Jeg ved godt at jeg skal holde ekstra øje her i starten og være klar til at gribe hurtigt ind med ekstra vandskifte, såfremt der er nogle af fiskene der viser tegn på mistrivsel. 😎

Jeg regner med at jeg skal finde nogle stimefisk som kan trives godt sammen med både scarlare og guramier, men der går nogle uger før jeg sætter mere i.

Nå men jeg ville bare lige dele min glæde med jer, jeg har jo i et stykke tid ønsket mig et større akvarie, men manden havde nedlagt forbud, men det var scalarene som gjorde udslaget (jeg tror godt ham kan li dem, selvom det siger han ikke) De er nu også flotte når de sådan laver synkron svøm, man kan tydeligt se at det er et par selvom de ikke er så store endnu. ;😛

Rigtig god pinse til jer alle 😉

Sølz — 31. maj 2009, 22:45

Hej Marianne,

Tillykke med dit nye akvarium:)🙂
Jeg er imponeret over dit mod - allerede fisk i - og så endda Scalare. Er de ikke meget sarte?
Hvis du har mulighed for det, så tag en pumpe med et ibrugværende filter og sæt ned i akvariet. Så har du større chancer for, at du ikke løber ind i bakterielle/Nitritproblemer.
Jeg har næsten(?) gjort det samme som dig i sin tid, da jeg havde købt mit 112-liters akvarium. Jeg tog dengang 1 kop fuld af grus/bundmateriale med over i det nye akvarium fra et godt indkørt akvarium. Samtidig med det, blev pumpen, som fulgte med akvariet, i 1 uge suppleret med en godt indkørt pumpe, hvor jeg netop ikke havde renset filtermaterialet - og der blev brugt ca. 50% "gammel" akvarievand.
Og på trods af disse anstrengelse, havde jeg (en del mindre) Nitritproblemer, men ellers gik det ganske fint.

Det bliver spændende. Du må have manden til at tage nogle foto til os andre.😉🙂

stonny — 1. juni 2009, 03:11

#2 Kulturscalare er ikke sarte. Med den minimale fiskebesætning i 300 l vand og med 60 l gammel akvarievand, sker der ikke en dyt ved allerede fra start at komme fisk i.

#1 Tillyke med nyerhvervelsen.

Hugo — 1. juni 2009, 11:00

Hvor ser du om det er et 230l eller et 300l stonny?
Men uanset! med bakteriestart i filteret og en god sjat gammelt vand, ville jeg heller ikke have skrupler.
Stimefiskene ville jeg dog vente ca. 3 uger med

Sølz — 1. juni 2009, 11:50

Hej #3 + #4,
Lad os håbe, at det går rigtig godt:). Syntes bare, at jeg havde læst et eller andet sted, at scalare var en sart fiskeart, men det er så åbenbart en misforståelse:(😉

magnus1136 — 1. juni 2009, 13:04

hvor ser i at det er 300 liter? *blink*
ellers, tillykke med det store akvarie:D

jery — 1. juni 2009, 15:28

#6: på modelnummeret.
#5: Scalare + Neon er nogle af de fisk, der først reagerer på belastede vandværdier. Den oplyste MO gør, at det ikke vil give problemer.

Hugo — 1. juni 2009, 15:33

#7 cayman har 2 forskellige akvarier som hedder 110, det ene er på 230l og det andet er på 300l og har et tilnavn!

Cayman scenic 110 300l 5598,-

Cayman 110 Extern 230l 3898,-


http://dyrecenter.bonnie-silkeborg.dk/61_cayman.htm

jery — 1. juni 2009, 15:35

#8: det var da også det, jeg skrev - modelnummeret indikerer størrelsen.

Hugo — 1. juni 2009, 15:51

Og navn!
Model scenic 110 er på 300l
Model 110 er på 230l

Tilnavn Extern har med filteret at gøre.

Modelnumret er som ved mange fabrikater relateret til længden af pytten.
Navnet skal med også, for at man ved hvilken pyt der er tale om!

Tobiasmor — 1. juni 2009, 17:29

Mit akvarie er en cayman 110 specialmodel 230 L med bluextreme 1100 spandpumpe, så er det på plads 😉

Det har nogle gode mål til scarlare såfremt det bliver indrettet med god svømme plads, det er nemlig 58,5 cm høj, det er godt nok ikke så dybt 45 cm men jeg regner med at det godt kan gå med mit ene par, der skal ikke flere scarlare i 😉 længden er 110 cm.

Jeg kan fortælle at alle fisk stadig har det godt, og jeg har for første gang set min guramihan stå og danse foran hunnen,har ellers haft det par sammen i ca. 1½ mdr, så de har vist også sat pris på flytningen. Scarlarene hygger sig stadig med synkron svøm. 😛

Hugo — 1. juni 2009, 19:36

cayman 110 Extern hedder den så!🙂

Har du nogensinde selv prøvet extremsporten synkronsvømning ?😀:D

Tobiasmor — 1. juni 2009, 19:39

#12

Ja det må den så hedde 😉 sgu ikke nemt at finde ud af de brugsforvirringer 😀 😀

Synkronsvøm nej tak ikke til mig, plasker mere håbløst rundt 😀 😀 😀

Nå men Hugo kan du ikke lige kigge i min anden tråd vedr. udstrømmeren til min spandpumpe om det er korrekt det jeg gør ??
Det lyder som om du kender lidt til cayman og deres produkter.

Tobiasmor — 1. juni 2009, 19:47

Kunne egenlig godt være at der burde være et par scalare til ? så jeg ville have 2 par, kan man det i 230 ????

Jeg overvejer rødnæser som stimefisk da jeg har læst andre steder at de skulle være bedre end rød neon, er der nogen som har nogle erfaringer med det ???

ole o — 1. juni 2009, 20:01

#14, først og fremmest tillykke med nyerhvervelsen:)
Og ja du kan med fordel hælde et par mere, de er jo trods alt en flok fisk når ikke de yngler.

Rødnæser er ikke lige så sarte som rød neon, men tag dem du syntes er flottest, det bliver du nok gladest for i længden.. Nogen videnskab er det trods alt ikke at holde rød neon. Ellers kan du jo også vælge den alm. neon.

Tobiasmor — 1. juni 2009, 20:09

#15

Super at jeg godt kan finde et par til 😉

Ja jeg kan godt lide neon fiskene, og jeg har 10 stk. XXL røde neon i min 112 L, der har hverken været optræk til hvide pletter eller lign. så for mig er de super nemme, men sådan er det jo så forskelligt. 😉 Det kan godt være jeg skulle have nogle alm. neon også bare for at have lidt forskelligt.

Jeg tror jeg har været heldig i min opstart af mine akvarier. Jeg har siden jeg startede op i feb. haft 3 dødsfald alt i alt og intet har skyldtes sygdom, 2 gubbyer er smuttet, jeg tror faktisk at de var 'udtjente' de var jo godt fuldvoksne da jeg købte dem, de døde med flere ugers mellemrum en hun og en han, ud af min flok på 15. Da jeg så købte oto dværgsugemaller så var der en der var død dagen efter hjemkomsten men alle andre har det fint, jeg havde godt nok også læst at de kunne være lidt sarte i starten.

Jeg har flere gange flyttet fisk fra det ene akvarie til det andet uden nogen problemer overhovedet, jeg flytter dem dog altid i poser som jeg indsluser ligesom når man køber nye fisk, måske jeg har fundet min niche 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.