Sjov adfærd hos stor mellemamerikansk cichlide

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Akvarie West — 26. juni 2009, 11:45

I aftes sad jeg sammen med en akvarieven og så på akvarierne. De havde lige fået en omgang flagefoder, og i akvariet med Vieja argentea manglede der et par cm. i at vandet nåede op til rammen. Det betød, at noget af flagefoderet havnede på ruden og siliconefugen over vandet, fordi de store fisk var voldsomme i vandoverfladen da de skulle spise.

Da foderet i vandet var forsvundet, gik den største Vieja argentea igang med, at tage foderet som var over vandet. Det foregik ved at den hang lodret lige under vandoverfladen (halen ned og hoved op). Fra den plads lige under overfladen kunne den åbenbart se foderet, og i små sæt "hoppede" den de sidste cirka 3 cm., hvorved den fik hovedet over vand, og kunne nå foderet, som sad på siliconefugen og ruden. Det stod på et stykke tid til alt foderet var væk.

Jeg syntes det var sjov at se en tydelig ikke naturlig fødesøgning. Jeg er selvfølgelig mest til naturlig adfærd, men den oplevelse var spændende på den måde, at der må være tale om indlæring. Jeg har ikke hørt om af den art skulle have noget lignende adfærd i bagagen fra sit liv i naturen, og det var da også kun den største han, der indtil videre benyttede sig af denne anderledes form for fødesøgning.

Er der andre der hørt om eller set cichlider lave det nummer?

zyrexx — 26. juni 2009, 13:28

Jeg har oplevet det samme med mine Oscars 🙂
Der ligger en plexiglas plade under lysrørene, og når der bliver fodret med flagefoder, sker det også voldsomt, så noget af det havner på plexiglasset.
Der er ca. også 3 cm. op til glasset, og de gør nøjagtig som du siger.
Stiller sig lodret, og hopper op efter de sørgelige rester 😀
Meget skægt at se på

dave — 27. juni 2009, 11:58

Jeg trænede mine zebra cichlider til at tage foder fra mine fingre. tilsidst behøvede jeg ikke at stikke hånden ned i vandet. De hoppede altså op og tog det fra mine fingre.

KimJ — 27. juni 2009, 12:12

Det forekommer da at være en rimelig naturlig adfærd? Alle steder hvor der er overhængende vegetation i biotopen, er det jo oplagt for fiskene at gå efter den føde som befinder sig her, hvis den er inden for rækkevidde. Der er en del fiskearter, som er meget bedre til dette, men det er vel næsten mere mystisk hvis en fisk IKKE vil udnytte den fødekilde, end det modsatte.

puresp — 3. august 2009, 19:04

Mine Rotkeil gør det samme ...

Mads Kolding — 19. juni 2010, 13:28

mine oscarer gør det også kom en dag til at ligge en blok myggelarver på dæk glasset ca. 4 cm over vandet og oscarene hoppede op i glasset 😛*doh*

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.