hvordan dæmper man lyset i sit akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lizette89 — 3. august 2009, 15:10

Er der nogen der ved hvordan jeg dæmper lysstofrøret i mit akvarie?

Onkel Molle — 3. august 2009, 16:06

Mener du elektronisk ift. morgen og/eller aftendæmpning? Så kræver det, at dit armatur kan tilkobles en såkaldt "sunriser", og det kan det typisk kun hvis, de (armatur og sunriser) er lavet af samme producent. Men hvis andre har et forslag ift. dette, hører jeg meget gerne med!

Eller vil du bare have mindre lys i dit akvarium? For så kan du med fordel fylde op med rødder og flydeplanter i vandoverfladen.

LasseP — 3. august 2009, 17:00

Din lysspole/forkobling skal være elektrisk og dæmpbar.
Det er sjældent de er det.
Men hvis du har sådan en kan du sætte et potentiometer til (Variabel modstand) og justere det op/ned. Eller sætte en sunriser til.

lizette89 — 3. august 2009, 20:35

Det er fordi at jeg vil lave et roligt Sydøstasiatisk akvarium (ide fra neonfisken) og de fisk kræver dæmpet lys. Jeg har et 54l startersæt og lysstofrøret er temmeligt stærkt.

Skal jeg så anskaffe mig et nyt akvarium for at kunne have fiskene?

10 stk. Boraras brigittae
6 stk. Parosphronemenus anjunganensis
6 stk. Neritina natalensis (Zebra snegl)
6 stk. Caridina multidentata (Algereje/Armanoreje)

LasseP — 3. august 2009, 21:28

Det kan ikke betale sig at dæmpe et 54Liters startsæt.

Du kan få nogen lysstofrør der er lidt rødere i farven, de lyser ikke nær så kraftigt.

Eller måske hænge noget under røret eller sådan noget.

Onkel Molle — 3. august 2009, 21:33

Nej, nej da. Du kan bare skifte lysstofrøret. Vi har et meget blødt og plantevenligt rør i min datters akvarium, og det er da dejligt dunkelt.😀

lizette89 — 3. august 2009, 21:46

okay tak for hjælpen 😀

mjen — 3. august 2009, 22:16

22 fisk 6 rejer... synes det lidt i overkanten for 54L ><.. min mening om 54L max 15 så virker det allerede godt fyldt og de skal jo os have plads til at bevæge sig. (dog synes jeg slet ikke man skal have stimefisk i mindre end 100L ><) havde selv i mit 54L til at starte med men er helt klart hoppet over til at de skal være i størrer. der er ikke monster meget plads når man først har fået deko i.

husk din deko tager os en del liter ud af akvariet. kan ikke altid regne med du har de fulde antal til dine fisk når man regner med 1cm - 1liter vand.

AndersGS — 4. august 2009, 00:20

#8 *uhh*

10 fisk med en voksenstr. på 3,5 cm og så 6 med en voksenstr. på 2,6 cm, 6 rejer og 6 snegle.. Det er da absolut ikke for meget. Men tilgengæld et rigtigt fint valg ! 😀

Park — 4. august 2009, 00:34

Flydeplanter kan også være med til at dæmpe/tage noget af lyset i selve akvariet 😉

Ellers er det bare at finde et rør omkring 3000 Kelvin - de giver en mere "dunkel" belysning.

Bruger #687873 — 4. august 2009, 07:57

Superflot sammensætning med paroerne og brigittaerne, Lizette 🙂 Jeg går ud fra, du holder fiskene i nogenlunde blødt vand, så du skal nok være lidt obs! på zebrasneglenes "hus", det kan gå hen og blive porøst i det bløde vand.

Men vedr. det lys, du synes er for stærkt: Tilsæt 1-2 ketapangblade, smid en god håndfuld visne bøge- eller egeblade i (efter et par dage synker de til bunds), evt. tilsæt 4-5 tørrede ellekogler. Disse ting vil bevirke, at bundlaget bliver mørkt / brunt og dermed "sluger" en masse lys og vandet vil blive the-farvet. Det bliver rigtigt flot! Det er ikke sikkert, du skal proppe det hele i lige på én gang... der må du prøve dig lidt frem. Tingene har afgivet farven i løbet af noge få dage (og virker iøvrigt ph-sænkende).

lizette89 — 4. august 2009, 19:32

okay vil jeg prøve 🙂

Znegl — 24. august 2009, 16:29

Ellers kan du prøve at bikse noget diodelys sammen - det har jeg tænkt mig at gøre så snart jeg har overskud på kontoen igen 😉

Har en plan om at købe nogle blinkm (http://thingm.com/products/blinkm) og lave noget styring gennem min computer (fordi det så kan styres fra livefisk.znegl.dk hvor jeg streamer mine fisk) der ialt skulle give mulighed for omkring 16.8 mio. farver i lige den lysstyrke jeg vil have 😉

Det kan selvfølgelig gøres mere simpelt, spørg evt. efter nogle kraftige lysdioder i en elektronikbutik, det burde give dig svagt lys i forhold til et akvarium. Dog har lysdioder et ret begrænset spektrum, hvilket kan tage en del af farvespillet i fiskene og resten af akvariets indhold.

Sidste mulighed er at bruge en ganske almindelig lampe med en svag pære, i stedet for lysstofrør og armatur.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.