E27 11W sparepære i 54L startsæt ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stig — 10. august 2009, 15:40

Hejsa.

Som det kan læses i emnet her: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=971405#t7
(og som jeg har læst mange andre steder ligeledes)
- så er det ikke meget lys sådan et startsæt kommer med.

Jeg kunne godt tænke mig noget mere lys i mit akvarium. Først til dels for den røde plante jeg har, den synes jeg er så flot og vil gerne have at dén får lys nok. Andet fordi jeg synes lyset til tider er lige svagt nok. Lidt mere lys ville bestemt ikke gøre noget for mig, sådan rent udseendemæssigt.

Har fundet en E27 11W (650 Lm (svarer vel til 60W cirka?)) sparepære frem (aflang rør-form) og synes den giver et ganske skarpt lys og tror det ville være lige dét akvariet har brug for.


Men vil mine planter have gavn af denne pære?


Har intet forstand på lyspektrer osv.

Det kræver godt nok lidt modifikationer af helarmaturet, men det skal nok gå 😉


Ps. 11W pæren skal naturligvis supplere 15W lysstofrøret som sidder i startsættet.

Neque — 10. august 2009, 16:06

Jeg monterede på et tidspunkt 2 x 20W sparepærer i toppen af mit 54 ltr. Det gav et super godt lys til mine planter, da voksede også helt vildt.
Pladsen er bare desværre lidt trang i låget og giver derfor begrænsede muligheder for montering. Det endte med at mit lys kun kom fra midten af låget, og derfor var der mindre lys til planterne i siderne af akvariet.

Du kan se et billede af det her:


Ang. dit valg af pære så husk at kigge på farvekoden. En typisk sparepære er 2700k og giver et meget gulligt lys, hvor dit nuværende lysstofrør sikkert har en farve på 6500k, som er meget mere hvidt og giver et mere naturligt lys i akvariet.

Villads — 10. august 2009, 16:09

Det ser godt ud Martin.
Har du gjort noget for at gøre det vandtæt/stænktæt?

Ullits — 10. august 2009, 16:16

Netop det afbildede amatur, er der en foderlem bagest til højre på billedet .... der er der en skillevæg hvorpå det kan lade sig gøre at montere en enkelt sparepære, på den måde kan man så bevare det oprindelige rør.. skillevæggen/foderlemmen sidder dog på den vipbare del af amaturet, så man skal huske at montere den ekstra pære godt ind mod midten ellers bliver låget så tungt at det let klapper i af sig selv når man åbner det.... og brug KUN sparepære, en alm. pære vil udvikle så megen varme at selve plasten i amaturet smelter....

Stig — 10. august 2009, 16:21

Hej alle, og tak for svar.

Det er præcis som Ullits skriver i #4 jeg har tænkt mig at gøre. Har haft låget af og målt med en fatning, og det kan lige være der hvis den ene ende væg til det 'lille låg' bliver skåret væk. Så vil pæren være stort set midt i (målt fra begge sider - den vil dog være længere fremme end bag).

Har lige tændt min 11W sparepære nær mit lysstofrør i låget, den er klart gul og det ser nok ikke så godt ud.

Er der et sted, meget gerne i dag 😉 hvor jeg kan købe en E14 fatning plus en E14 sparepære som er hvid?
E27 pære går også, dér har jeg en fatning liggende til.

RETTELSE: Og hvor køber man sådan noget reflektor-metal henne?

(gerne heller ikke alt for pebret).

Bor i Randers.


Vil så gerne have mere lys 😛:(

Villads — 10. august 2009, 16:30

Prøv at hør profilen kenter om han har flere.
De er på 6400 kelvin.

Ullits — 10. august 2009, 16:37

jeg borede bare et hul eller rettere smeltede det med en gammel loddekolbe, lige nok til at der kan monteres en forskruning der passer oveni fatningen, det holder det fint fast...
reflektor folie, kan du bare montere noget alufolie, fra købmanden, jeg monterede mit med noget dobbeltklæbende tape... det var sådan en kraftig type, men mon ikke almindeligt tæppe tape også kan gå an... så er det heller ikke så dyrt at skifte ud den dag der er for mange kalkpletter på...😉

Stig — 10. august 2009, 17:00

Jeg er igang med at få det til at passe ind i toplåget. Så må det jo køre med en gul pære indtil jeg får en hvid.

Han Kenter bor nok liiige langt væk fra mig.

Er der et sted på nettet hvor man kan købe pære på de omkring 6500 kelvin? (sparepære E14 eller E27)
Har Føtex, Brugsen etc. sådan nogle? *blink*

Stig — 10. august 2009, 17:16

Hvad svarer farvekode 860 til i kelvin?

http://www.elvvs.dk/category.2263.article.19045

Det kunne være en mulighed ellers. Faktisk det eneste jeg har fundet indtil videre *uhh*

RETTELSE: 860 = Må være 6000 kelvin..

Bruger #687873 — 10. august 2009, 17:17

Der er altså noget med vand, el, folie, overgang, ulykke, brand og hvad ved jeg... Køb dig en rulle af det meget kraftige, selvklæbende folie, der også bruges i bådmotorer (hvad det så ellers bruges til dér!). Det kan klare høje varmegrader, brandvarmt olie, vand og mange andre mystiske ting, og så bliver det siddende! Ellers en rigtig god måde at skaffe mere lys på 🙂

Stig — 10. august 2009, 21:56

Igang med mer-lys-projektet kom jeg.. Men synes ikke resultatet bliver så godt som forventet.
Vil i morgen købe en E14 fatning + pære, og se om jeg ikke kan rykke det hele mere til venstre så lyset bliver mere fordelt over hele akvariet.

Men billeder skal i da ikke snydes for:




Lysstofrør:


Lysstofrør + sparepære:


Sparepære alene:



Som man kan se giver den kun lys til højre halvdel, set forfra.
Får jeg det hele rykket en 15-20cm til venstre, over mod pumpen, så tror jeg det bliver meget bedre!

Ullits — 10. august 2009, 22:02

problemet i de skodkasser der er også at få noget ordentligt lys til de bagerste planter og i siderne/hjørnerne...
hele den form den har gør at planterne gror op bag til og så strækker de sig frem mod lyset i front, så de kommer let til at gro op i en fremadstræbende halvbue og med det resultat at de så tager lyset fra de understående planter...

Stig — 11. august 2009, 19:22

Jeg har fået rykket elsparepæren ind mod midten, og lysets spredning ned gennem akvariet er meget bedre.

Der er stadig en kraftigere lyskegle direkte under pæren, men nu hvor den er placeret i midten, ser det noget bedre ud.

Jeg tror blot jeg mangler en blå-hvid pære nu, så tror jeg ikke det kan gøres meget bedre 😉

- eller jo, jeg har faktisk fået gjort plads således, at der kan sidde 2 elsparepærer (E14 eller E27 feks.) i toplåget + det oprindelige lysstofrør. Elsparepærene vil så være placeret i hver sin side pegende ind mod midt.

Det tror jeg dog ikke jeg har brug for, men muligheden er der!

Stig — 11. august 2009, 21:39

Efter yderligere legeri med ekstra lys, har jeg fundet mig rigtig godt tilpas med det org. lysstofrør.
Jeg har nu beklædt - mere eller mindre - hele indersiden af toplåget med sølvpapir, og jeg synes det gav en mærkbar effekt!
Har også fjernet hele 'kassen' under det lille fodringslåg, dét tog også en smule lys, samt beklædt undersiden af låget med sølvpapir ligeledes.

Forskellen har vist sig at være lidt svært at bevise på billeder, da lysbetingelserne ikke er de samme som de tidligere billeder, samt har jeg brugt forskellige lukke/blænde indstillinger. Derfor ingen billeder af resultatet, men I må tage mit ord for det.

Men kan klart anbefale at bruge omhyggelig tid med noget sølvpapir i disse 54L startsæt. Fold det et par gange så det bliver godt stift, og husk at bruge den mest blanke side ud mod akvariet! (gjorde jeg naturligvis ikke i starten *rødmer*)

Ullits — 11. august 2009, 21:41

ja, det er bestemt en fordel at have den mest blanke side mod akvariet 😉

Henrio — 27. august 2009, 11:27

Hvordan har du gået det gjort vandtæt/stænktæt ?

10nnitus — 27. august 2009, 12:43

http://frostlight.com/lyskilder-paerer-82/krystalpaerer-230/

Henrio — 27. august 2009, 13:28

Hej Torben,

Hvad er det jeg skal se i dit link ?

10nnitus — 27. august 2009, 16:23

som jeg forstod var det hvor mange watt til hvor mange kelvin/lumen man vil kunne få billigst i det lange løb
http://www.prolys.dk/everlight-gu10-diodespot-dagslys-hvid-4w.html

Henrio — 27. august 2009, 19:39

Lol nej ikke mit sprøgsmål 🙂.

Det gik mere på hvordan han fik sikret at fatningen var vandtæt og stænktæt

Baba — 8. september 2009, 19:06

Nu er jeg selv lige igang med at sætte 2x11W sparepære i mit 112L. Ville høre ligesom overstående med hensyn til vandtæt/stænktæt fatninger? om det er en gang gaffertape rundt om eller hvad?😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.