Mit nye 102-liters akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sølz — 20. september 2009, 20:15

I fredags nedlagde jeg mit 54-liters akvarium, da jeg havde købt et 102-liter fra Aquabase i specialmål således, at det lige passede til den reol mit 54-liters akvarium stod på. Nu er pladsen udnyttet maksimalt. Der er endnu ikke kommet en baggrund på akvariet, men det kommer senere. Indtil videre er det fint nok, da det står op mod en meget mørk væg.

Disse billeder er tages her til aften: Hele akvariet:
Højre side:
Venstre side:

Mine Corydoras Leucomales spiser aftensmad:
Den ene af kampfiskene og et par Corydoras Leucomales .
Her har min Mysteriesnegl gemt sig:
Kampfiskehannen sammen med nogle Corydoreas Leucomales: .

Hvis nogen har en idé om, hvad stængelplanterne i højre og venstre side hedder, vil jeg blive glad for en orientering. Jeg kan ikke huske navnet de oplyste i forretningen.

Kommentarer - ros - ris modtages gerne.

Sølz — 20. september 2009, 20:17

putter — 20. september 2009, 20:18

Hej
Det skal nok blive et rigtig godt resultat når planterne lige for lov at vokse til og fylde lidt mere

langebæk — 20. september 2009, 21:28

må sige at jeg syntes det ser spasser godt ud, nu er der jo ikke det helt vilde albuerum i et 102 liters msn syntes sku det ser rigtigt flot ud

Sølz — 20. september 2009, 21:36

#3
du har ret i, at om et par måneder, hvor planterne har fået fat og er begyndt at vokse, så ser det formentlig noget bedre ud.
#4
Der er blevet mere plads til fiskene - især i længen, da det nye her er 83 cm. langt i modsætning til mit gamle "starterakvarium" på 60 cm.

langebæk — 20. september 2009, 22:05

fra 60 til 83 det er selv også en sjat, jeg sad bare lige og tænkte iforhold til min egene baljer som er 150 cm og 200 cm men det kunne du jo ikke lige vide at det var der mine tanker var

Sølz — 20. september 2009, 22:58

#6,
så forstår jeg bedre dit indlæg. Dine størrelser kan jeg ikke helt hamle op med endnu, men hvem ved....måske engang? Tak for kommentaren i øvrigt;)

Bruger #687873 — 20. september 2009, 23:02

Synes det ser flot ud, Sølz - tillykke med det 🙂 Fin placering af de store sten... Måske lidt flydeplanter til kampfiskene? Stængelplanterne til højre... er det de vallisneria-agtige, du er i tvivl om? Måske nanna?

Sølz — 20. september 2009, 23:23

Hej Kirsten,

Tak for kommentaren:). Det er desværre ikke til at se det på disse billeder, men der er flydeplanter i akvariet til kampfiskene (Salvinia). 🙂
Nej, det er ikke Vallisneria´erne jeg er i tvivl om. Det er de "buskede" stængelplanter med mange aflange små smalle blade foran Vallineria´erne, som jeg altså ikke kan huske navnet på.

Stinchen — 20. september 2009, 23:42

Sikke nogle små søde coryer! Kamphunnen ligner jo en kæmpe basse i forhold til dem. 😛 Rigtigt fint akvarie.

Mvh Stinchen

mummimor — 20. september 2009, 23:52

Det ser enormt fint ud Sølz,men måske lidt flere planter,dine fisk er super fine:Djeg kan godt li' dine kampfisk fine farver:D

Bruger #687873 — 20. september 2009, 23:57

Uha - de buskede stængelplanter... det har jeg skisme ikke lige et sikkert bud på! Kunne det være Pogostemon stellata? Der kommer nok nogle plante-specialister forbi 🙂

Sølz — 21. september 2009, 01:12

#12,
Jeg er lige ved at tro, at du har ret. Jeg har kigget på Ullits hjemmeside, og når man sr på hans billede af en Pogostemon stellata, så kunne det godt være den.
Tak for den gode tanke:)

Bruger #971132 — 21. september 2009, 01:23

Som sædvanlig et pænt akvarie, Benny! 🙂

Bruger #971132 — 21. september 2009, 01:26

Beklager, dobbelt post.

10nnitus — 21. september 2009, 04:56

Pænt akvarie
Istedet for de tre megasten som jeg syndes fylder alt for meget syndes jeg du skulle tænke på en rod 🙂

Jesper Green — 21. september 2009, 06:10

#1 - Det ser fint ud og så længe at du har de brosten, så kan de autonome jo ikke kaste med dem, hehe 😀

Ullits — 21. september 2009, 06:29

Hej Benny, jeg tror ikke Kirsten har ret i den antagelse... altså med pogostemon stellata, den ser helt anderledes ud...
det er ikke de bedste billeder du har smidt op, men man kender vel sine planter "på travet", så jeg vil mene at det er en Eichornia diversifolia, du har fået anskaffet ... svinger den i bladene... du kan se den jeg har et par billeder i fotogalleriet af den, der kan du også se hvad jeg mener med at den svinger med bladene, den drejer bladene mod uret omkring stænglen...
hvis det ikke er den tror jeg du skal se mere i retning af Heteranthera zosterifolia, men jeg er nu ret sikker på at det er den første...

Ullits — 21. september 2009, 06:32

iøvrigt den sten du har i midten ville jeg dreje 90 grader mod højre så det lavere niveau på stenen kom til at pege mod venstre ... det vil gøre at man ikke sådan lige bliver bremset når man kikker ind i akvariet og vil give det en smule mere dybde, ellers et godt setup og det skal nok blive bedre når planterne gror til...

Aarupianeren — 21. september 2009, 07:35

rigtig flot akvarie, jeg synes ikke du skal gøre mere. Men måske skifte stenene ud med en rod eller to, og hvad filter har du på?
Du skriver i #1 at du vil have en baggrund på, det synes jeg du skal droppe, den mørke væg giver en god effekt.:DB)

Bruger #687873 — 21. september 2009, 08:31

Godt du kom forbi, Jørn 🙂 Jeg kunne ellers meget fint se en P. stellata gro i lavt lys...he-he...

Ullits — 21. september 2009, 11:01

jo, men det kan sådan set også lade sig gøre, de bliver bare ikke så flotte i lidt lavere lys, men de her er rundede i blad spidsen og det er stellata ikke endvidere har de sådan nogle karakteristiske "bump" i bladene, som jeg faktisk kun kender fra Eichornia, derfor er jeg ret sikker på at det er den....😀

Sølz — 21. september 2009, 20:04

#16 + #17 + #19,
Det er med vilje, jeg har placeret sådan lidt forholdsvis store sten, idet der så er bedre skjulesteder for den flok Danio Margaritatus, der også er i akvariet. Jeg har nemlig også gemt et gråt plastrør som hule/gemmested bagved stenene.
Jeg har dog kigget på stenene med jeres kommentar in mente og har skiftet den største ud med en mindre og drejet lidt på placeringen. Nu ser det således ud

+

#18
Det er sør´me svært det her med denne stængelplante. Ullits, når jeg slår dine planteforslag op på Internettet samt kigger i dit billedgalleri, bliver jeg i tvivl.
Jeg har taget et par bedre billeder, der måske kan komme en afklaring nærmere:

+

#20,
Jeg har en AquaEl Fan2 Plus (450l/time) - den er sort (ses derfor mindre end de grimme grønne) og lydløs og vandflowet kan reguleres helt ned til 0 med en drejeknap. Jeg har 2 andre typer AquaEl pumper, som også er gode - de kan alle anbefales

Sølz — 22. september 2009, 19:18

Kunne jeg være så heldig, at Ullits ville kommentere de nye billeder og måske få en nærmere afklaring af stængelplanter?🙂

Sølz — 23. september 2009, 23:27

Ullits - er du der?😉🙂

Ullits — 24. september 2009, 02:21

jo, da lidt endnu forhåbentlig...

men sommetider smutter nogle af indlæggene for mig her, da siden vist ikke er helt til at regne med med ny indlæg og markeringer og den slags, så ´til trods for at jeg har været inde og kikke har jeg ikke set dit indlæg før nu...

nå, til emnet, jeg vil stadig mene at det er den omtalte plante, hvis du kikker på de den ovenfra, skal den have disse sving i bladene, som er helt karakteristisk for denne plante atlså ligesom bladene drejer omkring stængelen, det mener jeg at jeg kan se på det første billede, at den gør det....

med hensyn til dine sten, synes jeg klart at den ny placering tager sig noget bedre ud...

Bruger #687873 — 25. september 2009, 18:16

Som sidebemærkning til #26

"men sommetider smutter nogle af indlæggene for mig her, da siden vist ikke er helt til at regne med med ny indlæg og markeringer og den slags, så ´til trods for at jeg har været inde og kikke har jeg ikke set dit indlæg før nu..."

ja, og det er skideærgerligt! Jeg vil anse det som en meget, meget basal og nyttig ting at kunne se, hvad der er læst og ikke-læst med de gule markeringer. Der er heller ikke overensstemmelse mellem, om man ser ikke-læste tråde via forsiden eller man går ind under "ulæste tråde" - men det er desværre en gammelkendt ting, og den har desværre nok heller ikke særlig høj prioritet 🙁

Ullits — 26. september 2009, 01:45

nej, det har det ikke i denne version der køres på nu men der er en ny såkaldt php version under opbygning og der er der taget højde for den slags, så det er der kræfterne ligges for tiden, så vi bliver nok nødt til at leve lidt endnu med denne her version på godt og ondt, .... og jeg forstår da godt at man ikke gider ofre for mange kræfter på den når der er noget nyt på trapperne som også er meget nemmere at arbejde med for de der programmerer på siden... jeg ville nok også prioritere på den måde...
jeg tør dog ikke sige noget om hvorvidt man er ... men der arbejdes bag kulisserne med flere gode tiltag, så meget ved jeg da....

Bruger #687873 — 26. september 2009, 07:53

Det lyder godt! 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.