Anbefal en Apistogramma

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Onkel Molle — 1. oktober 2009, 12:16

Som overskriften!

Om føje tid skal vores Kribensispar ud af vores 300l og have deres "eget" akvarium. Til den tid skal vi have introduceret 1.2 eller 1.3 Apistogrammaer. Men hvilke skal vi gå efter?

De skal gå sammen med:
En gruppe Pterophyllum Scalare (pt. 8 stk.)
En gruppe Corydoras Sterbai (pt. 8 stk.)
1.2 Ancistrus sp.
3.7 Kejsertetra.

De skal gå i en sydamerikansk inspireret biotop med 0,8-1,2mm sand og tæt beplantning.
De får 25graders varme i snit.
Vandværdierne hedder:
pH: 6.8
kH: 6-7d
gH: 3-6d

Kom frisk!😀

Patrick — 1. oktober 2009, 13:00

Indlægget er flyttet fra 'Cichlider - Amerika - Sydamerika' til 'Cichlider - Amerika - Dværgcichlider' af Patrick

TJ — 1. oktober 2009, 13:38

Uha der er rigtig mange at vælge imellem 🙂
Vil du have nogle der er til at opdrætte eller skal de "bare" være flotte ?

TJ — 1. oktober 2009, 13:44

En blanding af ovennævnte kunne være Apistogramma borelli. Den syntes jeg er rigtig flot + den er rimlig nem at få til at lege 🙂
Her er et billede af mit gamle par. Beklager billedkvaliteten *skeptisk*

stausholm — 1. oktober 2009, 13:55

her er et par stykker, der er til at finde i handlen
http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_agassizii

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_panduro

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_nijsseni

allan

Onkel Molle — 1. oktober 2009, 19:55

#2 En del af det, er jo at se dem i "legehumør", så det er et must, at de kan bringes til det. Dernæst må vi se på, hvad vi (konen) synes er flottest!😛

Jakob G — 1. oktober 2009, 22:47

Jeg vil sige A. Baenschi eller A. Eunotus.

A. Baenschi stiller lidt krav til vandværdier, gerne omkring 6,5 og nedad, men er tilgengæld også en af de ubestridt flotteste dværgcichlider.

A. Eunotus kan derimod sagtens gå i vandværksvand og den er rimelig let af yngle. Farvemæssigt er den dog ikke ligeså spændende, som Baenschi.

Peter B — 1. oktober 2009, 22:49

Den her som stausholm er inde på http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_nijsseni
eller fætteren http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_panduro
Er ihvertfald sikre hits i et akvarie med lunt vand ca. 26 grdr., rødder og planter, med lys ca. 9-10 timer i døgnet, plus god filtrering og gode vandskift..

TJ — 2. oktober 2009, 09:06

Du kunne også vælge A. Hongsloi. Der er også en nydelig cichlide 🙂
http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_hongsloi

Onkel Molle — 2. oktober 2009, 13:16

Tak for alle de fine inputs.

#8 Vi kører med lidt mindre lys: 8-8½ time/dag og ugentlige vandskift på ca. 25%.

Jeg tror, vi har til en fin "short-list" her.😎

Men kom da endelig med flere.

omega2oo5 — 2. oktober 2009, 16:58

Jeg har et A. Agassizii par, utrolig flotte og rolige fisk som egentlig passer sig selv. De spiser sådanset alt jeg smider i baljen, dog er frostfoder absolut en favorit ... efter nyfødt platy yngel. De holder sig ved bunden og nyder at gemme sig under mine Anubias Barteri var. nana.

Hunnen især skifter meget farve efter humør og omgivelser, når hannen nærmer sig bliver hun særdeles kontrastfuld. Hannen skifter også lidt i de blå nuancer og er generelt bare skide flot 😀

Midtjylland — 2. oktober 2009, 17:17

# 11

Hej Kasper,

Har selv købt tre Agassizii i dag, en han og to hunner. Hannen har beholdt sin flotte farve fra butikken efter han er blevet plumpet i min tank. Flot, flot, fisk. Det bliver spændende at se hvordan de indtager mit nyindrettede akvarie. :-)

Det lyder lidt som dine fisk har dannet par?

omega2oo5 — 2. oktober 2009, 18:33

#12 Ved det ikke helt endnu, hannen kom i noget tid efter hunnerne (hvor den ene døde desværre). Men hun acceptere ham og de har svømmet sammen flere gange, så jeg krydser da fingre for at de danner par 🙂

Principia — 2. oktober 2009, 18:59

http://cichlids.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_cacatuoides

Det er en meget køn og nem lille fætter, som er til at finde over alt. Det er også rimelig nemme at holde, for de fleste i handlen er opdrættet, og stiller ikke de store krav til vandkvalitet, som dværge ellers kan gøre.

Bruger #971132 — 2. oktober 2009, 23:28

Jeg er enig med Jakob i #7 omkring Ap. Baenschi'en. Jeg har selv et par i min 128'er og jeg er bestemt glad for dem. især hannen har en fantastisk adfærd og er helvedes flot. De har dog lidt temperament, men ikke noget der vil forstyrre de andre beboere i akvariet 🙂 Den vil jeg varmt anbefale!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.