ville dele glæden med jer...
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
osman1977 — 9. oktober 2009, 23:14
Jeg hær klækket mine nothobranchius rachovii "beira 1958" æg. Stod lige og gloede ned i baljen, der var ikke under 10 unger. Det er lidt svært at se, da det er mørkt pga sphagnum.
Jeg er bare så glad kan jeg fortælle jer, har ventet 6 lange måneder for at æggene kunne udvikle sig.
Så glemte jeg en ting også. Jeg havde ikke regnet med at få noget yngel, og har ikke lavet infusiorier. Har lige hælt afskallet artemia ned til dem, det er jo pulver lignende noget, småt og fint. Hvis de nu ikke skulle spise artemia pulveret som de nu har fået, vil det danne infusiorier så? eller skal jeg skynde mig at tage noget salatblad med vand osv og vente 2-3 dage med at få dem?
mvh
osman1977
stonny — 10. oktober 2009, 00:02
Jeg har ingen erfaring med killi, men der er vel ingen grund til "panik". Har ungerne ikke, som de fleste andre unger fra æglæggende fisk, en blommesæk, de lever af de første dage?
Liquifry No.1 kan bruges til ungerne af æglæggere. Det er en hvid, tyktflydende væske, som er næring til infusorier, og som derved får de infusorier der allerede er til stede til at formere sig.
JBL Nobilfluid kan også anbefales til småt yngel. Der er "flydende" og meget findelt artemia.
jesper96 — 10. oktober 2009, 00:09
Proplayer — 10. oktober 2009, 01:11
3# Hvad er infusorier?
Infusorier er i al sin enkelhed mikroskopiske encellede dyr, som kan være beklædt med fimrehår. De lever af bakterier og er de højest udviklede encellede dyr. Deres størrelse varierer mellem 1/10.000 millimeter til 1-2 millimeter, men det er som regel kun infusorierne i størrelsen 1/10 millimeter til 2 millimeter, der er anvendelige til foder.
Hvorfor anvender man infusorier?
Fordelen ved infusorier er deres størrelse eller mangel på samme. Megen fiskeyngel kan, når de lige er kommet ud af ægget, ikke gabe over for stort foder. Det er heller ikke alt yngel der vil spise moste myggelarver, knust flagefoder eller andet i samme stil.
Det er bedst at starte ynglen på såkaldt støvfoder, hvortil infusorier hører (andet støvfoder kan være krebsdyrnauplier og hjuldyr)
Infusorier bruges gerne den første uges tid af ynglens fritsvømmende liv, hvor de endnu er for små til at tage Artemia.
Hvordan anskaffer man sig infusorier?
Der er 2 måder hvorpå man kan skaffe sig infusorier til sin yngel. Man kan fangen dem ude i naturen eller man kan dyrke dem selv.
De kan fanges med et almindeligt plankton-net både i fersk- og saltvand, men det er bedst om foråret. Det vil sige at man resten af året er nødsaget til at dyrke dem selv.
Den mest simple metode består i at tage en beholder af en slags. Det kan være et stort syltetøjsglas eller et lille akvarium. I denne beholder fylder man noget halm/hø, salatblad, æg, banan eller andet i. Herefter fylder man efter med vand fra akvariet. Dækglas på og beholderen stilles et lyst sted, men ikke i direkte sollys. Der skal ikke gennemluftes. Efter 3-4 dage har man sig en god mængde infusorier som kan ses som en sky af små hvidlige pletter i vandet. Cirka efter 1 uge fjernes halm eller hvad man nu har startet sin kultur op på.
For dem der vil gøre det lidt mere avanceret, og selvfølgelig med større udbytte, kan man starte kulturen ved at hente 1 liter bundslam fra et vandhul. Dette bundslam fylder man i en beholder af 5 – 10 liter og fylder op med vand fra sit akvarium. Igen stilles beholderen lyst, men ikke i direkte sollys og uden gennemluftning. Denne startkultur giver man ½ gram sukker og efter 3-4 dage myldrer det med infusorier.
Begge former for kulturer kan fodres med lidt opslæmmet gær, sukker, små stykker tørret bananskal eller 1 dråbe skummetmælk per liter kulturvand. Bouillon kan på tilsvarende vis bruges som foder til infusorierne.
Hvordan fodre man med infusorier?
Her gælder den sædvanlige håndregel: Lidt men tit. Det vil sige 6-8 gange om dagen, men da det ikke er alle der kan gå hjemme og hælde infusorier ned i hovedet på de små unger, kan man i stedet anvende en form for drop; lignende den man kender fra hospitalet. Man kan så lade kulturvandet stå og dryppe ned til ungerne, hvorved de har konstant adgang til føde. Der dryppes direkte fra beholderen, og denne fyldes efter med almindeligt postevand.
Her skal det måske lige tilføjes: Husk at start kulturen op i god tid, da der som nævnt går 3-4 dage før den er på toppen. Det er også en god ide at starte nye kulturer med nogle dages mellemrum, så man har en konstant adgang til infusorier.
Efter cirka 1 uges fodring med infusorier kan der passende skiftes til Artemia.
Liquifry og andet godt.
Mange tror at Liquifry og lignende produkter er decideret infusorier, men det er forkert! Liquifry er foder til infusorier, og da der som regel er infusorier til stedet i det vand, der anvendes, vil man opleve en vækst af disse ved tilsætning af Liquifry. Det er et udmærket infusoriefoder, men mindre kan gøre det.
Til sidst er der kun at sige: Held og lykke med jeres infusoriefarme.
Kilder:
Kjeldsen, Jens-Erik, (1985)
Foder og fodring, (Clausens akvariebibliotek, 5)
Aschehoug Dansk Forlag A/S
Akvarieklubben
Indlæg i forskellige fora på:
www.akvarieklubben.dk
Ullits — 10. oktober 2009, 08:08
jeg havde for nogen tid siden nogen Fundolopanchax gående og flyttede på et tidspunkt forældrene, jeg havde ikke nogen anelse om at de havde leget, men det havde de altså og tilfældigt 5 uger efter kikker jeg i akvariet og der går 8 stk. velvoksne unger... så de skal nok finde noget de kan leve af .... så du har masser af tid til både det ene og andet... de er sejglivede fra naturens hånde... så no panic;)😉
stonny — 10. oktober 2009, 08:29
Amin — 10. oktober 2009, 18:01
Husk dog på, at Nothobranchius yngel vokser rasende hurtigt, og derfor skal de have meget foder for at udvikle sig godt nok, men det skal selvfølgelig være "lidt men tit" du fodrer dem.😉
Med venlig hilsen,
Othman Amin
knud — 10. oktober 2009, 21:12
Tillykke med dine unger.
Da du har fået mange gode råd m.h.t. foder, vil jeg ikke blande mig i den side af sagen, men bare gøre dig opmærksom på, at du hurtigst muligt skal fjerne ungerne fra spagnummen og "tørre" den igen. Om 14 dage kan du så hælde vand på igen og måske få endnu flere unger, og det kan gentages, så længe der kommer flere unger. Det er en sikkerhed, naturen har lagt ind. Hvis den første regn kun var en byge, kunne det blive katastrofalt, hvis alle æg klækkede i første forsøg.
Held og lykke med projektet.
Knud
osman1977 — 13. oktober 2009, 01:51
Jeg har læst om en anden måde at få infusorier på, som jeg måske vil prøve næste gang jeg får yngel.
Det er : man tager nogle snegle og kommer dem ned i akvariet, hvor ynglen skal være, foder sneglene godt. Sneglenes afføring vil sørge for at, der kommer infusiorer. Nu ved jeg ikke lige hvor meget infusiorer man kan få på den måde, men det stod på akva-net´s hjemmeside. Man kunne også bruge mysteriesnegle, da de æder meget og der kommer meget ud den anden vej også.
jery — 13. oktober 2009, 07:22
johnny9900 — 13. oktober 2009, 09:34
osman1977 — 13. oktober 2009, 11:00
æble snegle siger mig ikke noget. Har du et andet navn på den ? engelsk eller på latin?
mvh
osman1977
johnny9900 — 13. oktober 2009, 11:24
osman1977 — 13. oktober 2009, 12:59
mysteriesnegle er kæmpestore og hurtige. kan de ikke finde på at nappe mine små killiunger, de er ikke så hurtige endnu.
Bruger #876940 — 22. november 2009, 22:39
Proplayer — 22. november 2009, 22:47
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.