Heros severus

Cichlider, Syd Amerika

Udseende

Farver

Vildformen er for det meste brunlig med rødorange eller grønlige nuancer. Gatfinnen er smukt rødfarvet. 8-9 lodrette, mørke bånd ses ofte, men varierer i intensitet efter fiskens humør og alder (ungfisk er mest stribede). Øjnene er karakteristisk røde.

Form

Stor, robust cichlide med høj, affladet kropsform.

Størrelse

20 cm.

Kønsforskel

Hannens ryg- og gatfinne er længere udtrukne og spidser til. Generelt har de to køn samme farve, men hunnen kan forekomme blegere.

Varianter

En albinotype og andre farvevarianter er fremavlet. Der forekommer en hvis variation blandt vilde individer også, fx gul, grøn og "turkis".

Levested & vandkrav

Biotop

Sortvandsbiotoper med dybt, roligt vand. Skjul i form af oversvømmende, væltede træer og krat.

Niveau

Mellem zone

Min. temperatur

23

Max. temperatur

29

Min. pH

5,0

Max. pH

7,0

Min. dH

1

Max. dH

15

Cirkulation

Svag

Belysning

Medium

Min. akvarie

400 - 1000

Dekoration

Akvarium med sand, større sten, trærødder og nogle få, robuste planter (fintløvede planter bliver splittet ad). Arten kan grave en del.

Adfærd & hold

Adfærd

Relativt fredelig og kan holdes sammen med andre sydamerikanske cichlider af lignende størrelse og temperament, samt større maller. Bliver aggressiv og territorial når de yngler.

Social

Ungfisk trives bedst i grupper. De voksne lever parvist.

Foder

Alle, grovere fodersorte. Frostfoder, pellets, rejer og regnorme. Et supplement af vegetabilsk føde er vigtigt. Knuste ærter, squash og lignede er velegnet. Små fisk og levende ferskvandsrejer bliver betragtet som en snack.

Formering & yngel

Drægtighed

Klækker efter 3-4 dage, fritsvømmende efter endnu et par dage.

Yngelpleje

Opfodres med nyklækket eller afskallet artemia.

Yngleadfærd

De op til 1000 æg lægges på en sten, hvor de forsvares af begge forældre, som efter klækningen tager de spæde larver i munden. Yngelplejen varer ved i op til seks uger.

Biologi

Biologi

Bi-parental mundruger (usædvanligt for sydamerikanske arter!). Den største forhindring ved opdræt af denne art er, at få dem til at danne par. En flok ungfisk kan gå i adskillige måneder uden at vise interessere for hinanden, og så pludselig dannes der et par. God vandkvalitet er essentielt.