Acaronia nassa

Generel beskrivelse

En rigtig god artikel om fisken findes her: http://www.cichlidae.com/article.php?id=58

Farver: Skiffergrå/sort grundfarve med gyldne eller bronzefarvede markeringer på skællene, som giver nogle blanke striber, når lyset rammer rigtigt. Bærer sorte øje-agtige markeringer på gællelågene, som bruges til at skræmme modstanderen under territoriale dueller.
Form: Minder i sin facon en del om en Aequidens- eller Acara-art (robust og højrygget)
Størrelse: Op til 22-24 cm.
Kønsforskel: Hunnerne bliver muligvis generelt en smule mindre og mere tykke om bugen, men der er ingen tydelige forskellige i finne- eller farvepragt.
Varianter: Sandsynligvis geografiske variationer som følge af det store udbredelsesområde.

Biotop: I blandt andet Guyana findes denne art i regntiden i den oversvømmede pampas, hvor der vokser græs og lavt buskads. I tørtiden fanges nogle af fiskene i damme, som ikke tørrer helt ud. Derudover findes arten ude i de strømmende floder, i regnskovsbiotoper, som vi kender det fra andre sydamerikanske cichlider.
Niveau: Bund zone
Min. temperatur: 24
Max. temperatur: 28
Min. pH: 5.5
Max. pH: 7.5
Min. dH: 5
Max. dH: 20
Cirkulation: Middel
Belysning: Lav
Min. akvarie: 200 - 400
Dekoration: Sand, sten og trærødder. Planter bliver sandsynligvis revet/gravet op. Kræver hule, da de har tendens til at være sky. Hvis flere fisk holdes sammen, bør der være mange huler, hvor underlegne individer kan søge tilflugt. Er mht. vandværdier ikke spor kræsen, og synes at modstå dårlig vandkvalitet bedre end mange andre sydamerikanere.

Adfærd: Aggressiv rovfisk, som vil ligge på lur og angribe alt, hvad den vurderer, den kan gabe over. Bør kun holdes sammen med store, robuste cichlider og evt. store maller.
Social: Lever i naturen som et solitært rovdyr, der kun finder sammen i kortvarrige perioder for at yngle.
Foder: Synes ikke at ville tage foder fra bunden, og det er sjældent at – i hvert fald vildtfangede – de gider tage dødt foder. Småfisk som fx guppyer og små guldfisk synes at være det foretrukne foder. Fisk, som har været holdt i akvarium i flere generationer, er generelt mindre kræsne.

Drægtighed: Over 1000 ganske små æg lægges, som klækker i løbet af 72-96 timer.
Yngelpleje: Opfodres først med mikroorm, senere med nyklækket artemia. Ynglen er hårdfør og hurtigvoksende.
Yngleadfærd: Legen indledes af hunnen, som ”danser” og vrider sig. Fiskenes kurtiseringsadfærd er en blanding af heftige ryk frem mod hinanden og tilbage igen, samt præsentation af øjepletterne på gællelågene. Efter dette har stået på i en periode, sænker hannen hovedet og ”puffer” til hunnens bug. Desuden åbner og lukker fiskene deres gigantiske munde i en eller anden form for imponeringsadfærd. Ind i mellem afbrydes adfærden med at fiskene renser et egnet substrat, ofte glat, lodret overflade. Kurtiseringsadfærden står på i dagevis, og efter et par dage skiftes halvdelen af vandet, så temperaturen falder dramatisk og holdes på cirka 24 grader i et døgns tid. Herefter hæves temperaturen igen til 32-34 grader, og dette skulle stimulere fiskene til endelig at lægge æg. Når æggene er lagt, sænkes temperaturen langsomt til 29-30 grader.
Første opdræt i DK: Ikke opdrættet iflg. DAU

Biologi: Parret er kun sammen under selve legen. Hunnen alene varetager pasning af æg og unger. I akvariet holdes fiskene hver for sig, når de ikke yngler, evt. adskilt af en plexiglasrude, som fjernes, når man ser hunnen begynde at ”danse” for hannen. Leg stimuleres eftersigende af høje temperature og fedt- og proteinrigt foder.