Xenotilapia spilopterus
Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider
Generel beskrivelse
Xenotilapia spilopterus er en lille sand cichlide fra Tanganyika søen, men i modsætning til de fleste andre Xenotilapia arter, findes arten også over klipper og især i overgangszonen mellem klipper og sandbund. Den ses aldrig hvilende på sandbunden, men står et stykke over sandbunden eller klipperne hvor mængden af zoo-plankton er stor. Kun engang imellem går den ned til sandbunden for at filtrere små insektlarver og krebsdyr fra sandet. X. spilopterus ses sjældent i store stimer, men trækker rundt parvis eller i små grupper.
Den findes i mange forskellige varianter, hvoraf varianterne fra Kipili og Mabilibili går for at være de flotteste, da de som de eneste har en flot gul rygfinne og mange små sorte markeringer i ryg- og halefinnen. X. spilopterus findes i det meste af søen, med undtagelse af Burundi og det nordlige Congo.
Xenotilapia spilopterus holdes parvis og i et akvarium på 130 cm er der fint plads til to par. Start med at købe en gruppe på 6 fisk og lad dem selv danne par. Den er en de mere robuste Xenotilapia og kan sagtens holdes sammen med f.eks. Neolamprologus -undgå højaktive arter som Tropheus.
Absolut en Xenotilapia der kan anbefales, og har men ikke prøvet kræfter med Xenotilapia før, er X. spilopterus et rigtigt godt sted at starte.
Udseende
- Farver
- Grundfarven hos både hanner og hunner er sølv og alt efter variant, kan der være være mere eller mindre farve i rygfinnen
- Størrelse (han)
- 10
- Størrelse (hun)
- 10
- Varianter
- Kipili, Mabilibili, Ndole, Kigoma, Ikola og mange, mange flere
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
Adfærd & hold
- Adfærd
- X. spilopterus er en bi-parantal mundruger, dvs. begge køn deltager i mundrugningen, der danner faste par, ofte for livet. Begge forældre fortsætter yngelplejen til ungerne ikke kan være i munden mere
- Foder
- Artemia, Cyclops , Flagefoder, Myggelarver (Sorte)
- Holdes bedst som
- Par
Formering & yngel
- Antal unger
- 20
- Yngleadfærd
- X. spilopterus er en bi-parantal mundruger, dvs. begge køn deltager i mundrugningen, der danner faste par, ofte for livet. Begge forældre fortsætter yngelplejen til ungerne ikke kan være i munden mere og ungerne er på det tidspunkt forholdsvis store - omkring 15 mm. Der er ingen tydelig kønsforskel mellem kønnene, men hannen bliver generelt en anelse større. Det er meget tydeligt hvornår en æglægning er under opsejling, da både hannen og hunnen får en sort streg gennem øjnene og bliver blå omkring snuden. Et X. spilopterus par har normalt inden æglægning et revir på 50 x 50 cm hvor andre fisk bliver jaget væk, men det bliver mindre - ca. 30 x 30 cm - så snart parringen er overstået.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.