Lestradea perspicax
Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider
Generel beskrivelse
Lestradea perspicax lever i Tanganyika søen over de store arealer med sandbund der findes mellem klippeformationerne. Den er fuldstændig tilpasset livet over sandbunden hvor der ikke findes mange tilflugtsmuligheder - den har en sølvfarvet langstrakt krop der genspejler sandbunden og er en fantastisk god svømmer. Ved tegn på fare forsvinder L. perspicax som et lyn ud over sandbunden. I modsætning til mange Xenotilapia arter der ofte ses hvilende på selve sundbunden, svømmer L. perspicax konstant et stykke over bunden, for med pludselige dyk at tage en mundfuld sand og filtrere det for fødeemner. I søen danner den enorme stimer og de lokale fiskere fanger tit L. perspicax sammen med Ectodus og Cardiopharynx.
I akvariet skal L. perspicax have godt med plads, da den svømmer meget - jeg vil ikke anbefale et akvarium på under 130 cm. De holdes i en lille gruppe på gerne 8-10 individer.
L. perspicax ses desværre sjældent i handlen, hvilket er ærgerligt, da denne fredelige cichlide passer perfekt i et sandbunds akvarium sammen med f.eks. Xenotilapia, der er mere bundorienterede.
Udseende
- Farver
- Uden for yngletiden er hanner og hunner ens sølvfarvet, men hannerne får et flot blåt skær på kroppen og en rigtig flot farvet rygfinne når yngletiden nærmer sig.
- Størrelse (han)
- 14
- Størrelse (hun)
- 12
- Varianter
- Kendes ikke
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 325
Adfærd & hold
- Adfærd
- L. perspicax er en hunlig mundruger, hvor hannerne bygger store sandreder for at lokke hunner til.
- Foder
- Alger, Artemia, Cyclops , Flagefoder
- Holdes bedst som
- Flok
Formering & yngel
- Antal unger
- 50
- Yngleadfærd
- L. perspicax er en hunlig mundruger, hvor hannerne bygger store sandreder for at lokke hunner til.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.