Haplotaxodon microlepis
Cichlider, Tanganyika - Fritsvømmer
Generel beskrivelse
Haplotaxodon microlepis er en rovcichlide fra Tanganyika søen, der er meget nært beslægtet med H. trifasciatus. Udover forskelle i antal skæl langs sidelinien, er en mere sikker måde at kende dem fra hinanden på, at H. microlepis har fem lodrette utydelige bånd fra rygfinnen og ned på kroppen, mens H. trifasciatus kun har tre.
Den lever i de øverste10 m af det frie vand over klippekysten og ernærer sig hovedsagligt af yngel fra andre cichlider, der søger mod overfladen i de første måneder af deres liv - f.eks. Cyprichromis, Ophthalmotilapia og Cyathopharynx. Den angriber stimerne af ynglen nedefra og dens opad rettede mund er en perfekt tilpasning til netop denne jagtform. Endnu ikke kønsmodne H. microlepis samler sig i store stimer på ofte over hundrede individer.
I akvariet er den en meget rolig fisk, der bedst holdes parvis sammen med ikke alt for voldsomme arter. Akvariet skal være stort, minimum 600-700 liter og fiskene fodres med store frosne krebsdyr som artemia, mysis, krill og rejer, men også fileter af fisk der er skåret i små stykker.
Kun opdrættet i fangenskab én enkelt gang, og det tilmed af danskeren Max Bjørneskov
Udseende
- Størrelse (han)
- 26
- Størrelse (hun)
- 22
- Varianter
- Udbredt over hele søen -ingen varianter kendes
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 720
Adfærd & hold
- Adfærd
- Når de bliver kønsmodne skiller par sig ud fra stimen og yngler. Den er en bi-parantal mundruger, dvs. forældrefiskene skiftes til at have ungerne i munden og rugetiden er meget lang - op til to måned
- Foder
- Artemia, Krill, Levende føde
- Holdes bedst som
- Par
Formering & yngel
- Antal unger
- 100
- Yngleadfærd
- Når de bliver kønsmodne skiller par sig ud fra stimen og yngler. Den er en bi-parantal mundruger, dvs. forældrefiskene skiftes til at have ungerne i munden og rugetiden er meget lang - op til to måneder.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.