Triglachromis otostigma

Cichlider, Tanganyika - Andet

Generel beskrivelse

Triglachromis otostigma er en noget speciel mundrugende cichlide fra Tanganyika søen. Den lever over og i søens mudrede områder - typisk hvor floder har skyllet sand og slam ud i søen. Mudderet er dog ikke af samme slags som vi kender fra danske søer, men noget fastere, da søens høje indhold af salte og mineraler efterhånden bundfældes i slammet. Det gør det muligt for fisk at grave gange i mudderet - og det er lige hvad T. otostigma gør! Gangene er omkring 5 cm i diameter og kan være temmelig lange.

T. otostigma er fuldstændigt tilpasset den mudrede biotop og har udviklet ekstra lange og yderst følsomme brystfinner der bruges til at lokalisere fødeemner i mudret - denne adfærd kan også ses i akvariet hver gang der fodres. Ikke nok med at den lever i mudret - den spiser det også. En mundfuld mudder tages i munden og det filtreres for alt spiseligt.

Et akvarium til T. otostigma skal indrettes lidt specielt. En række plastik rør med en diameter på 5 cm og med en længde på ca.50 cm fyldes med sand og graves ned i bundlaget. T. otostigma skal nok meget hurtigt finde rørene og begynde at udgrave dem.

Det er nok anbefalelsesværdigt at holde T. otostigma for sig selv i en lille gruppe på 6-7 individer - et sådant akvarium behøver ikke være større en 250 L, bare det fyldes med et ordentligt lag sand og nogle rør.

Er man til det lidt mere specielle, så kunne T. otostigma være et bud på en fisk med en noget speciel og anderledes adfærd.

Udseende

Størrelse (han)
12
Størrelse (hun)
12
Varianter
Findes i hele søen - varianter kendes ikke

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
250

Adfærd & hold

Adfærd
Når et par har fundet sammen og udgravet en tunnel, foregår æglægningen inde i røret. T. otostigma er en bi-parantal mundruger, dvs. hunnen og hannen skiftes til at have æg og laver i munden. Ungerne
Foder
Artemia, Cyclops , Krill, Myggelarver (Sorte)
Holdes bedst som
Flok

Formering & yngel

Yngleadfærd
Når et par har fundet sammen og udgravet en tunnel, foregår æglægningen inde i røret. T. otostigma er en bi-parantal mundruger, dvs. hunnen og hannen skiftes til at have æg og laver i munden. Ungerne er fritsvømmende efter ca. tre uger, men får lov at blive i røret til de når en længde på ca. 4 cm.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.