Xenotilapia rotundiventralis
Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider
Generel beskrivelse
Xenotilapia rotundiventralis er først blevet videnskabeligt beskrevet i 1997 og da under navnet Microdontochromis rotundiventralis. Under den seneste revision af Xenotilapia slægten i 2003 blev Microdontochromis ført over i førstnævnte slægt pga. store ligheder, bl.a. en tredje sideline, sammen med Enantiopus og Asprotilapia.
Xenotilapia rotundiventralis er en lille sandlevende cichlide, men i modsætning til sine nærmeste slægtninge, opholder den sig ikke ret meget på selve sandbunden, men står i stedet i store stimer, et stykke over sandet i det frie vand og filtrerer vandet for mulige foderemner, der primært består af plankton. Kun når fisken ikke søger føde, kan den ses hvilende på sandbunden.
Et akvarium til X. rotundiventralis behøver ikke være ret stort. Et minimum må dog være 128 l, da fiskene godt kan lide at svømme en del og da fisken samtidig er en stimefisk skal man holde minimum 6-8 stykker. De må ikke sættes sammen med store eller voldsomme arter, men passer rigtigt godt ind i et sandbundsakvarium med andre mere bundorienterede Xenotilapia.
Udseende
- Størrelse (han)
- 8
- Størrelse (hun)
- 7
- Varianter
- Fisken findes i den sydlige del af søen i Zambia og det meste af Tanzania - ingen varianter kendes
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 128
Adfærd & hold
- Adfærd
- X. rotundiventralis er en bi-parantal mundruger, dvs. hunnen og hannen er fælles om yngelplejen. Larver under 6 mm ruges af hunnen alene, mens hannen hjælper til når ungerne når denne størrelse.
Kul - Foder
- Artemia, Cyclops , Flagefoder
- Holdes bedst som
- Flok
Formering & yngel
- Antal unger
- 10
- Yngleadfærd
- X. rotundiventralis er en bi-parantal mundruger, dvs. hunnen og hannen er fælles om yngelplejen. Larver under 6 mm ruges af hunnen alene, mens hannen hjælper til når ungerne når denne størrelse.
Kuldene er normalt ret små, gerne under 20, men ungerne når til gengæld en hvis størrelse inden de efter tre uger lukkes ud i det fri, da både ungerne og forældrene spiser under hele mundrugningsperioden.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.