Xenotilapia rotundiventralis

Generel beskrivelse

Xenotilapia rotundiventralis er først blevet videnskabeligt beskrevet i 1997 og da under navnet Microdontochromis rotundiventralis. Under den seneste revision af Xenotilapia slægten i 2003 blev Microdontochromis ført over i førstnævnte slægt pga. store ligheder, bl.a. en tredje sideline, sammen med Enantiopus og Asprotilapia.

Xenotilapia rotundiventralis er en lille sandlevende cichlide, men i modsætning til sine nærmeste slægtninge, opholder den sig ikke ret meget på selve sandbunden, men står i stedet i store stimer, et stykke over sandet i det frie vand og filtrerer vandet for mulige foderemner, der primært består af plankton. Kun når fisken ikke søger føde, kan den ses hvilende på sandbunden.

Et akvarium til X. rotundiventralis behøver ikke være ret stort. Et minimum må dog være 128 l, da fiskene godt kan lide at svømme en del og da fisken samtidig er en stimefisk skal man holde minimum 6-8 stykker. De må ikke sættes sammen med store eller voldsomme arter, men passer rigtigt godt ind i et sandbundsakvarium med andre mere bundorienterede Xenotilapia.

Udseende

Størrelse (han)

8

Størrelse (hun)

7

Varianter

Fisken findes i den sydlige del af søen i Zambia og det meste af Tanzania - ingen varianter kendes

Levested & vandkrav

Min. temperatur

24

Max. temperatur

27

Min. pH

7.5

Max. pH

9.3

Min. akvarie

128

Adfærd & hold

Adfærd

X. rotundiventralis er en bi-parantal mundruger, dvs. hunnen og hannen er fælles om yngelplejen. Larver under 6 mm ruges af hunnen alene, mens hannen hjælper til når ungerne når denne størrelse.
Kul

Foder

Artemia, Cyclops , Flagefoder

Holdes bedst som

Flok

Formering & yngel

Antal unger

10

Yngleadfærd

X. rotundiventralis er en bi-parantal mundruger, dvs. hunnen og hannen er fælles om yngelplejen. Larver under 6 mm ruges af hunnen alene, mens hannen hjælper til når ungerne når denne størrelse.
Kuldene er normalt ret små, gerne under 20, men ungerne når til gengæld en hvis størrelse inden de efter tre uger lukkes ud i det fri, da både ungerne og forældrene spiser under hele mundrugningsperioden.