Spathodus erythrodon

Cichlider, Tanganyika - Algeæder

Generel beskrivelse

Spathodus erythrodon tilhører gruppen af såkaldte hestenæser fra Tanganyika søen, der lever i brændingszonen hvor de græsser alger af stenene. Hestenæserne er fuldstændigt tilpasset livet i brændingen, ved bl.a. at have en noget anderledes svømmeblære, der hos andre fisk opretholder fiskens ligevægt i vandet ? hestenæserne derimod falder til bunds hvis de ikke svømmer, hvilket er en stor fordel i brændingens turbulente vand hvor vandstrømmene kan være ekstremt kraftige. Unger af hestenæserne kan findes helt inde ved søbredden på kun få cm vand. De voksne fisk findes normalt fra 30 cm dybde.

S. erythrodon minder utroligt meget om Eretmodus cyanostictus, og var det ikke S. erythrodons specielle tandsæt var den utvivlsomt blevet placeret i slægten Eretmodus. Den bliver hovedsageligt eksporteret fra Burundi, men findes pletvis i den nordlige del af søen. Der er ingen ydre kønsforskel, udover at hannerne har en tendens til at være større.

Alle hestenæser kan være ekstremt aggressive mod artsfæller og S. erythrodon er ingen undtagelse. Kunsten ligger i at få et harmonisk par. Nogle gange er man heldig og kan se par skille sig ud i forretningen ellers må man købe en 4-5 stykker og selv lade dem skille sig ud. Når et par er etableret fjernes de resterende. Akvariet til et etableret hestenæse-par behøver ikke være så stort, bare harmonien er i orden ? har man derimod en flok er et stort akvarium tilrådeligt. Akvariet skal indrettes med masser af sten, der gerne må nå helt op til overfalden og som det vigtigste, rigtigt meget cirkulation dels til at give bevægelse i vandet som fiskene kan tumle sig i og dels fordi fiskene kræver et meget højt iltindhold for at trives. S. erythrodon passer fint sammen med f.eks. Tropheus og Petrochromis.

Udseende

Størrelse (han)
8
Størrelse (hun)
6
Varianter
Der findes nogle meget svage forskelle mellem fiskene i udbredelses-området

Levested & vandkrav

Min. temperatur
23
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
8.6
Min. akvarie
180

Adfærd & hold

Adfærd
S. erythrodon er en bi-parantal mundruger, hvor hunnen ruger de første 9-12 dage, hvorefter hannen tager over de sidste 5-10 dage. Når ungerne først har forladt faderens mund, ophører yngelplejen.
Foder
Alger, Cyclops , Spirulinaflager
Holdes bedst som
Par

Formering & yngel

Antal unger
10-15
Yngleadfærd
S. erythrodon er en bi-parantal mundruger, hvor hunnen ruger de første 9-12 dage, hvorefter hannen tager over de sidste 5-10 dage. Når ungerne først har forladt faderens mund, ophører yngelplejen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.