Grammatotria lemairii

Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider

Generel beskrivelse

Grammatotria lemairii er den største sandcichlide i Tanganyika søen og kan blive op til 25 cm. Den findes udbredt over hele søen hvor der findes sandbund. Den lever af at filtrere sandet for fødeemner, typisk krebsdyr, små rejer og muslinger. I forhold til Xenotilapia arterne der kun filtrerer det allerøverste sandlag, graver G. lemairii længere ned og ofte er det meste af hovedet dækket.

Det er en sky fisk, der godt tilpasset livet på den øde sandbund, hvor der er meget få skjulesteder: den er sølvfarvet der reflekterer sandets farve og den er en lynhurtig svømmer, der så snart der dukker farer op, forsvinder med lynets hast ud mod dybere vand. Er flugt ikke en mulighed tager den et hovedspring ned i sandet og kroppen dækkes fuldstændigt. Den kan ligge neddækket i sandet i flere minutter indtil en evt. fare er drevet over.

Et akvarium til G. lemairii skal være stort, ikke under 150 cm, da den er en god svømmer der godt kan lide at bevæge sig. Den er fredelig både mod artsfæller og andre fisk og skal ikke holdes sammen med alt for voldsomme eller livlige arter.

Udseende

Farver
Uden for yngletiden er kønnene ens sølvfarvede, men i yngletiden får hannerne et flot blåt metallisk skær
Størrelse (han)
25
Størrelse (hun)
18
Varianter
Findes i hele søen - varianter kendes ikke

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
530

Adfærd & hold

Adfærd
G. lemairii er en maternal mundruger, dvs. at det kun af hunnen der står for mundrugningen der typisk varer tre uger og der er ikke observeret efterfølgende yngelpleje. Der graves ingen legegrube, der
Foder
Artemia, Cyclops , Flagefoder, Krill, Muslinger, Myggelarver (Sorte)
Holdes bedst som
Flok

Formering & yngel

Antal unger
50
Yngleadfærd
G. lemairii er en maternal mundruger, dvs. at det kun af hunnen der står for mundrugningen der typisk varer tre uger og der er ikke observeret efterfølgende yngelpleje. Der graves ingen legegrube, der leges i stedet direkte på sandbunden.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.