Neolamprologus sexfasciatus

Cichlider, Tanganyika - Huleleger

Generel beskrivelse

Neolamprologus sexfasciatus er en flot, men samtidig desværre også en utrolig aggressiv rov cichlide fra Tanganyika søen. Den lever i overgangszonen mellem klipper og sandbunden, hvor den mest lever af fisk - ofte sandcichlider, men ellers spiser alt hvad den kommer i nærheden af.

Arten er ekstremt aggressiv overfor artsfæller og det er kun muligt at holde ét par, selv i et meget stort akvarium. Et andet problem er at få et harmonisk par. Den bedste måde, at få et par på er at købe en lille flok ungfisk og sørge for masser af gemmesteder i form af sten og huler. I starten kan de være en fordel at sætte små urtepotter ned i akvariet - mindst en til hver fisk - med et lille hul i. Når et par er dannet, tages de andre fisk straks op. N. sexfasciatus kræver et stort akvarie på minimum 500 liter og gerne større.

Hvis det lykkedes at få et par, er der ingen problemer med at holde N. sexfasciatus. Bemærk dog at eventuelle medbeboere ikke må være for små - en 15 cm lang N. sexfasciatus kan æde en 10 cm lang Enantiopus melanogenys - det første bid sluger det halve af fisken!

Udseende

Størrelse (han)
16
Størrelse (hun)
14
Varianter
N. sexfasciatus findes i den sydlige del af søen i mange lokale varianter, men der er to hovedformer, den gule og den blå. Billedet viser den gule form

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
530

Adfærd & hold

Adfærd
Arten er en huleleger, der er meget produktiv - det er ikke unormalt at kuldene tæller op til 1000 unger. Hunnen tager sig af æggene inde i hulen og hannen forsvarer det ydre revir. Den blå form af N.
Foder
Artemia, Flagefoder, Krill, Levende føde, Muslinger
Holdes bedst som
Par

Formering & yngel

Antal unger
1000
Yngleadfærd
Arten er en huleleger, der er meget produktiv – det er ikke unormalt at kuldene tæller op til 1000 unger. Hunnen tager sig af æggene inde i hulen og hannen forsvarer det ydre revir. Den blå form af N. sexfasciatus er aldrig blevet opdrættet i fangenskab.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.