Lamprologus caudopunctatus
Cichlider, Tanganyika - Huleleger
Generel beskrivelse
Lamprologus caudopunctatus er en smuk lille cichlide, der lever i overgangszonen mellem klippekysten og sandbunden. Den er en af de mest talrige arter i overgangszonen og den former ofte enorme plankton ædende stimer, der står et stykke over sandbunden. L. caudopunctatus ligner i en helt utrolig grad L. leloupi - det eneste der adskiller dem er, at sidstnævnte har en sort tynd linje yderst på halefinnen. At det virkelig drejer sig om to selvstændige arter, ses ved at de lever side om side ved Kapampa i Congo.
Et akvarium til L. caudopunctatus behøver ikke være særligt stort og et 128 l kan gøre det. Start med en 5-6 stykker og lad dem selv danne par. Vil man holde dem sammen med andre fisk, anbefales dog et større akvarium, da L. caudopunctatus som alle hulelegere kan være temmelig aggressiv under yngelplejen. I naturen leger C. caudopunctatus en sjælden gang i sneglehuse, i manglen på en egnet redeplads. Sneglehuse er ofte brugt til denne art i akvarier, men bedre er det at vende en lille urtepotte fyldt med sand på hovedet og stille den ned i akvariet. Det lille hul der er i urtepottens bund, vender nu opad og L. caudopunctatus elsker at grave sig ned i sandet i urtepotten og derved lave sin egen hule, som den også gør i naturen.
L. caudopunctatus er en utrolig flot lille cichlide med sin gule rygfinne og samtidig har den en rigtig interessant adfærd. Da den samtidig er nem at holde og opdrætte er det en rigtig god begyndercichlide.
Udseende
- Størrelse (han)
- 6
- Størrelse (hun)
- 6
- Varianter
- L. caudopunctatus findes i den sydlige del af søen og der findes en del varianter, der adskiller sig ved at være mere eller mindre gule i rygfinnen.
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 128
Adfærd & hold
- Adfærd
- L. caudopunctatus er en huleleger og æglægningen starter med at parret graver en lille grube i sandet under eller imellem nogle sten. Kuldene er rimelige store for så lille en fisk og ligger normalt p
- Holdes bedst som
- Flok
Formering & yngel
- Antal unger
- 250
- Yngleadfærd
- L. caudopunctatus er en huleleger og æglægningen starter med at parret graver en lille grube i sandet under eller imellem nogle sten. Kuldene er rimelige store for så lille en fisk og ligger normalt på mellem 100-250. Æggene klækker efter et par dage og ungerne er fritsvømmende efter ca. 8 dage. Den fritsvømmende yngel samler sig i en lille stime over gruben og filtrere vandet for plankton. Ungerne for ikke lov at blive længe ved forældrene ? så snart et nyt kuld er på vej, jages de væk.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.