Ectodus descampsi
Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider
Generel beskrivelse
Ectodus desampsi har store ligheder med Ectodus sp. "descampsi ndole". Forskellen består i at E. descampsi er mindre end E. sp. "descampsi ndole" og har en mindre rygfinne. Tillige har E. sp. "descampsi ndole" langt flere farver og ryg-, gat- og halefinne, samt overdelen af kroppen er farvet i gult.
E. descampsi holder til over den øde sandbund på lavt vand, men i forhold til Xenotilapia arterne, hviler den ikke direkte på sandbunden, men svømmer et stykke over. Med pludselige dyk tager den en mundfuld sand og filtrerer det for små krebsdyr og insektlarver. Uden for yngletiden danner den store stimer, gerne sammen med Cardiopharynx schoutedeni og Lestradea perspicax, og de lokale fiskere fanger dem ofte sammen.
I akvariet opretholder hannerne konstant territorier omkring deres sandreder. Hannerne er noget aggressive og jager alle væk fra deres territorium, så man skal være opmærksom på om hunner, underkuede hanner og evt. andre fisk bliver for stressede. Kræver et stort akvarium på minimum 130 cm for at der både er plads til hannernes territorier og andre fisk. Det er bedst at holde mindst to hanner - en enkelt han farver sjældent helt ud.
Udseende
- Størrelse (han)
- 10
- Størrelse (hun)
- 9
- Varianter
- Ectodus desampsi findes i hele Congo, Burundi og en del af Tanzania - varianter kendes ikke
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 325
Adfærd & hold
- Adfærd
- I yngletiden graver hannerne store flade sandreder med en diameter på 30-40 cm og prøver at lokke legemodne hunner til. Hannerne bliver i denne periode knaldsorte på undersiden af hovedet og bugfinner
- Foder
- Artemia, Cyclops , Flagefoder
- Holdes bedst som
- Flok
Formering & yngel
- Antal unger
- 50
- Yngleadfærd
- I yngletiden graver hannerne store flade sandreder med en diameter på 30-40 cm og prøver at lokke legemodne hunner til. Hannerne bliver i denne periode knaldsorte på undersiden af hovedet og bugfinnerne. Hunnerne har ikke samme farver og er sølvfarvede. E. descampsi er en maternal mundruger og hunnerne er alene om mundrugningen, der normalt tager tre uger. Der er ingen videre yngelpleje når først ungerne har forladt hunnens mund - sjovt er det, at den øjeplet den findes i de voksnes rygfinne er synlig så snart ungerne er sluppet ud.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.