Neolamprologus pectoralis

Cichlider, Tanganyika - Huleleger

Generel beskrivelse

Neolamprologus pectoralis er en cichlide med et noget specielt udseende, i det den er udstyret med nogle utroligt store brystfinner. Den lever i overgangszonen mellem klippekysten og sandbunden på omkring 15 metes dybde, hvor den ernærer sig af små snegle, rejer, krebsdyr og invertebrater. Den er altid i tæt kontakt med underlaget, som det også kendes fra Julidochromis, og følger konturerne på klipperne. Den ses næsten altid svømmende rundt alene.

N. pectoralis er meget aggressiv mod artsfæller under akvarieforhold, hvilket skyldes deres enspænder tilværelse. Specielt kan det være svært at få etableret et harmonisk ynglepar. Start med en lille flok ungfisk og lad dem selv parre sig ud. Akvariet skal ikke være mindre end 250 liter og fyldt med stenopbygninger der kan give skjulesteder for undertrykte fisk.

Udseende

Størrelse (han)
14
Størrelse (hun)
12
Varianter
Findes udbredt forskellige steder i Congo bl.a. Tembwe Deux og Kanoni - der findes to farvevarianter, en brun og en gul, og begge typer lever side om side. For nylig er der dukket en ny flot variant op der har dybrøde finner

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
250

Adfærd & hold

Adfærd
N. pectoralis er en huleleger, der ofte benytter en sprække i klipperne til legen. Kuldene er små, ofte kun på omkring 20 æg. Hunnen passer ungerne, mens hannen beskytter det ydre revir.
Holdes bedst som
Par

Formering & yngel

Antal unger
20
Yngleadfærd
N. pectoralis er en huleleger, der ofte benytter en sprække i klipperne til legen. Kuldene er små, ofte kun på omkring 20 æg. Hunnen passer ungerne, mens hannen beskytter det ydre revir.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.