Trematocara variable

Cichlider, Tanganyika - Andet

Generel beskrivelse

Trematocara variable er den anden af de Trematocara arter, der blev fundet ud for Toby Veall's fangststation og er en lille cichlide med en max. længde på 7 cm. Trematocara arterne laver en vertikal dagsvandring fra 200 meters dybde op på ganske lavt vand og tilbage i dybet hvert døgn: Om dagen opholder de sig i dybet og om natten søger de føde på de lave vand. Alle Trematocara arter har et højt udviklet sansesystem af små porrer på hovedet, der opfanger selv den mindste bevægelse i vandet.

T. variable lever af små krebsdyr og plankton der om natten svæver i vandet lige over sandbunden. De søger føde i enorme stimer der næsten står stille for at kunne høre lydene fra smådyrene der bevæger sig i vandet.

Et akvarie til T. variable bør ikke være mindre end 250 liter og indrettes med fint sand og et par enkelte sten og helst som et artsakvarium. Belysning er ikke nødvendigt - det er levende foder derimod, da fiskene kun tager føde til sig der bevæger sig.

Der er flere der mener at Trematocara bliver det næste store inden for Tanganyika, men det må fremtiden jo vise og der er en reel forhåbning om, at der kommer Trematocara til Danmark i løbet af 2005

Udseende

Størrelse (han)
7
Størrelse (hun)
7
Varianter
Findes i hele søen - ingen varianter kendes

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
250

Adfærd & hold

Adfærd
T. varable er så vidt vides ikke blevet opdrættet, men er sandsynligvis en hunlig mundruger ligesom T. stigmaticum, hvor hannerne bygger små sandborge for at lokke hunnerne til.
Foder
Artemia, Cyclops , Daphnier, Levende føde
Holdes bedst som
Flok

Formering & yngel

Yngleadfærd
T. varable er så vidt vides ikke blevet opdrættet, men er sandsynligvis en hunlig mundruger ligesom T. stigmaticum, hvor hannerne bygger små sandborge for at lokke hunnerne til.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.