Xenotilapia leptura
Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider
Generel beskrivelse
Xenotilapia leptura hørte indtil 2003 til slægten Asprotilapia, men blev flyttet over til Xenotilapia slægten af Takahashi pga. af store morphologiske ligheder.
Den lever i små grupper i den øverste del af klippekysten der er dækket af et tykt lag alger - aufwuchs - som den konstant bider og spiser stykker af. Dens fødesøgning minder en del om Labeotropheus fra Malawi søen - munden peger nedad og den er i stand til at raspe alger af underlaget med maven tæt til underlaget. Under regntiden hvor store mængder næringssalte bliver skyllet ud i søen, blomstrer forekomsten af plankton op, og X. leptura forlader klipperne for at danne plankton-ædende stimer.
X. leptura holdes bedst i en lille gruppe på 6-8 individer, hvor fiskene selv får lov at danne par - i et 325 liters akvarium er der plads til 3 par. Akvariet indrettes med store flade sten, men også områder med ren sandbund. X. leptura passer fint sammen med mere bundorienterede Xenotilapia, som f.eks. X. bathyphila og X. sima
Udseende
- Størrelse (han)
- 10
- Størrelse (hun)
- 10
- Varianter
- Findes i hele søen - ingen varianter kendes
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 27
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 9.3
- Min. akvarie
- 325
Adfærd & hold
- Adfærd
- X. leptura er en bi-parental mundruger, dvs. at hunnen og hannen begge tager del i mundrugningen. Legen starter ved at et par forlader gruppen og opretholder et lille terrritorium på en klippe. Hunnen
- Foder
- Alger, Artemia, Cyclops , Flagefoder
- Holdes bedst som
- Flok
Formering & yngel
- Antal unger
- 15
- Yngleadfærd
- X. leptura er en bi-parental mundruger, dvs. at hunnen og hannen begge tager del i mundrugningen. Legen starter ved at et par forlader gruppen og opretholder et lille terrritorium på en klippe. Hunnen lægger nogle få æg af gangen der straks befrugtes af hannen. Denne seance gentager sig indtil hunnen er tømt for æg. Kan hunnen ikke selv have alle æggene i munden, samler hannen de resterende op, men normalt er det kun hunnen der tager sig af æggene og de små larver. Omkring halvvejs inde i mundrugningsperioden, der normalt strækker sig over 3 uger, bytter forældrerne roller og hannen overtager mundrugningen resten af perioden ud. Efter ungerne har forladt hannens mund passer forældrerne på dem i flere uger.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.