Lamprologus sp. "ornatipinnis zambia"

Cichlider, Tanganyika - Sneglehusleger

Generel beskrivelse

Der findes to Lamprologus ornatipinnis lignende arter i Tanganyika søen, men den cichlide der forbindes med navnet i handlen og i akvarierne herhjemme er ikke L. ornatipinnis, men derimod den ubeskrevne art, L. sp. "ornatipinnis zambia". De to kendes fra hinanden ved, at L. sp. "ornatipinnis zambia" er mere højryget og kompakt bygget, har en mindre udtalt kønsforskel og har færre tværstriber på halefinnen end L. ornatipinnis.

L. sp."ornatipinnis zambia" er en sneglehusleger, hvor både hannen og hunnen er små nok til begge at kunne være i hver sit sneglehus. Det vides ikke om hannen i søen holder et lille harem af flere hunner eller søger sammen parvis. L. sp. "ornatipinnis zambia" ernærer sig af bundlevende invertebrater.

Akvariet til L. sp. "ornatipinnis zambia" behøver ikke være ret stort - et 50 liters akvarie kan fint rumme et par. Akvariet indrettes med sandbund, masser af tomme sneglehuse og et par enkelte sten

Udseende

Størrelse (han)
6
Størrelse (hun)
4.5
Varianter
Findes kun i Zambia - varianter kendes ikke

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
9.3
Min. akvarie
63

Adfærd & hold

Adfærd
Legen foregår ved at hunnen lægger sine æg inde i sneglehuset, hvorefter hannen svømmer ind og befrugter æggene, der normalt klækker efter dage ca. 3-4 dage. Ungerne er fritsvømmende efter 8-10 dage o
Foder
Artemia, Cyclops , Flagefoder, Myggelarver (Sorte)
Holdes bedst som
Par

Formering & yngel

Yngleadfærd
Legen foregår ved at hunnen lægger sine æg inde i sneglehuset, hvorefter hannen svømmer ind og befrugter æggene, der normalt klækker efter dage ca. 3-4 dage. Ungerne er fritsvømmende efter 8-10 dage og bevæger sig mod sneglehusets åbning.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.