Pelvicachromis roloffi
Cichlider, Øvrige Afrika
Generel beskrivelse
Pelvicachromis roloffi forekommer i Sierra Leone, Liberia og Guinea i Vestafrika, hvor den lever i langtsomt flydende småfloder og holder til mellem rødder og sten.
P. roloffi er nært beslægtet med P. subocellatus, men er mindre farverig. Hannen er størst og har de mest udtrukne finner - hunnerne har sorte bugfinner og små sorte pletter indrammet i gult i enden af rygfinnen. Kønsmodne hunner har en tydelig rosa eller rød mave.
I akvariet er P. roloffi noget revirhævdende under yngelplejen, men er ellers fredelig. Akvariet skal ikke være for lille - helst ikke under 128 liter - og indeholde mange gemmesteder i form af rødder, plantetykninger og små stenopbygninger - bundlaget skal bestå af fint sand.
Udseende
- Størrelse (han)
- 8
- Størrelse (hun)
- 6
- Varianter
- Findes i flere forskellige farvevarianter
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 23
- Max. temperatur
- 26
- Min. pH
- 6.0
- Max. pH
- 7.0
- Min. akvarie
- 128
Adfærd & hold
- Adfærd
- Pelvicachromis roloffi er en pardannende substratleger som yngler i huler eller grotter - æggene placeres oftest i hulens tag. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir - så sna
- Foder
- Alger, Artemia, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte)
- Holdes bedst som
- Par
Formering & yngel
- Antal unger
- 50-150
- Yngleadfærd
- Pelvicachromis roloffi er en pardannende substratleger som yngler i huler eller grotter - æggene placeres oftest i hulens tag. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir - så snart ungerne er fritsvømmende, deltager begge forældre i den videre yngelpleje, og fører ungerne rundt på jagt efter føde. Om aftenen leder forældrene ungerne tilbage til hulen.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.