Myaka myaka

Cichlider, Øvrige Afrika

Generel beskrivelse

Myaka myaka er en vestafrikansk cichlide der kun findes i Barombi-Mbo søen i det vestlige Cameroun - søen lider desværre stærkt under træfældning og deraf følgende erosion, overfiskning og introduktion af fremmede cichlidearter og Myaka myaka blev i 1996 optaget på redlist over udryddelsestruede fiskearter.

Barombi-Mbo er en af flere små isolerede krater-søer i omegnen af Mungu flodsystemet i Cameroun, der grundet meget langvarig isolation har udviklet en unik og endemisk fiskebestand. Søen er under 5 km i diameter, men indeholder alligevel 17 forskellige cichlidearter, hvoraf 12 er endemiske i søen.

Myaka myaka ernærer sig både af alger og små insekter og invertebrater. Den findes i det frie vand på forholdvis stor dybde - når yngletiden nærmer sig - normalt under regntiden - søger fiskene ind på lavere vand. Hannerne opretholder et territorium på ca. 50 cm i diameter, og samler sig i store legekolonier.

Der er ingen tydelig kønsforskel, men hannerne bliver under yngletiden blå-sorte eller helt sorte

Myaka myaka holdes bedst i en lille flok på 8-10 individer i et ikke for lille akvarie - et minimum må være et akvarie med en længde af 130 cm. Hannerne kan være noget revirhævdende under leg, så akvariet skal indrettes med godt med gemmesteder i form af sten og rødder, men også med åbne sandflader til hannernes territorier.

Udseende

Størrelse (han)
10
Størrelse (hun)
10

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
28
Min. pH
7.0
Max. pH
8.0
Min. akvarie
325

Adfærd & hold

Adfærd
Myaka myaka er så vidt vides aldrig blevet opdrættet, men den er sandsynligvis en bi-parental mundruger uden fast parbinding
Foder
Alger, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte), Spirulinaflager
Holdes bedst som
Flok

Formering & yngel

Yngleadfærd
Myaka myaka er så vidt vides aldrig blevet opdrættet, men den er sandsynligvis en bi-parental mundruger uden fast parbinding

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.