Sarotherodon lohbergeri
Cichlider, Øvrige Afrika
Generel beskrivelse
Sarotherodon lohbergeri er en vestafrikansk cichlide der findes i Barombi-Mbo søen i det vestlige Cameroun og vande middelbart tæt på søen.
Søen lider desværre stærkt under træfældning og deraf følgende erosion, overfiskning og introduktion af fremmede cichlidearter og Sarotherodon lohbergeri blev i 1996 optaget på redlist over udryddelsestruede fiskearter.
Barombi-Mbo er en af flere små isolerede krater-søer i omegnen af Mungu flodsystemet i Cameroun, der grundet meget langvarig isolation har udviklet en unik og endemisk fiskebestand. Søen er under 5 km i diameter, men indeholder alligevel 17 forskellige cichlidearter, hvoraf 12 er endemiske i søen.
Sarotherodon lohbergeri ernærer sig af små fødeemner der tages fra bunden, primært detritrus og planteplanton - arten findes i hele søen, men foretrækker områder med nedfaldende træer og grene og stenformationer.
Der er ingen tydelig kønsforskel og begge køn er normalt sølvgrå med en hvidfarvet bug.
Sarotherodon lohbergeri bedst i en lille flok på 8-10 individer i et ikke for lille akvarie - et minimum må være et akvarie med en længde af 130 cm. Arten er ikke specielt aggessiv imod hverken andre arter eller artsfæller. Akvariet indrettes med en bund af sand, lidt stenopbygninger og rødder og ellers masser af fri svømmeplads.
Udseende
- Størrelse (han)
- 15
- Størrelse (hun)
- 15
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 23
- Max. temperatur
- 26
- Min. pH
- 7.0
- Max. pH
- 8.0
- Min. akvarie
- 325
Adfærd & hold
- Adfærd
- Sarotherodon lohbergeri er en mundruger med fast parbinding under mundrugningsperioden og den efterfølgende yngelpleje - begge kan stå for mundrugningen.
- Foder
- Alger, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Levende føde, Spirulinaflager
- Holdes bedst som
- Flok
Formering & yngel
- Yngleadfærd
- Sarotherodon lohbergeri er en mundruger med fast parbinding under mundrugningsperioden og den efterfølgende yngelpleje - begge kan stå for mundrugningen.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.