Aethiomastacembelus shiranus

Cichlider, Malawi - Andet

Generel beskrivelse

Aethiomastacembelus shiranus er absolut et herligt bekendtskab. De er sjove at observere i akvariet, som jeg vil mene, skal være minimum 325 liter. Denne minimums-størrelse er angivet ud fra den betragtning, at de svømmer meget rundt i akvariet, når først de har lagt "genertheden" fra sig.
Shiranus-ålen er ret sky de første 14 dages tid i akvariet. Her er det ikke usædvanligt, at de ikke spiser overhovedet. Når først de er ovre de første 14 dage, så er de meget fremme i akvariet.

Vedr. fodring - så tager de kun røde myggelarver - jeg har ikke hørt fra andre om, at de vil spise andet.

De er skægge i akvariet, og meget nysgerrige efter, hvad der sker. Ved vandskift, når jeg roder i akvariet kommer de, og svømmer op og ned af armen på mig. De kan finde på at sno sig ud og ind imellem fingrene, når man har hånden i akvariet. Jeg kan håndfodre begge mine ål, så det er kun de første 14 dage de er sky.
Det er vigtigt at der er gemmesteder til ålene. De ynder at ligge trygt og godt med kun hovedet fremme, så de fra deres trygge skjul, kan følge med i, hvad der sker omkring dem.
Man vil ofte se ålen gravet helt ned, så kun hovedet er fri.

Det er yderst vigtigt at akvariet er lukket helt og aldeles, da ålen VIL stikke af pga. dens nysgerrighed. Alt bliver undersøgt, og hvert et lille hul bliver afprøvet. Jeg har haft en, der smuttede om i mit filter bag baggrunden, blot fordi jeg glemte at lukke af efter et vandskift. Så husk at lukke akvariet HELT TÆT.

Disse ål er et bekendtskab værd - I vil ikke fortryde dem et sekund !

Udseende

Farver
Shiranus-varianten er lys brun i farven, med et mønster af en endnu lysere brun bundfarve.
"Rosette"-varianten er mørkere brun i farven.
Størrelse (han)
30
Størrelse (hun)
30
Varianter
Findes i en anden variant A.Sp. "Rosette" - som fremstår i en mørkere brun farve

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
27
Min. pH
7.6
Max. pH
8.5
Min. akvarie
325

Adfærd & hold

Adfærd
Ålene kan ikke umiddelbart kønsbestemmes og yngeladfærd er - så vidt jeg ved - ikke observeret. I handlen har jeg kun set VF'ere.
Foder
Myggelarver (Røde)

Formering & yngel

Yngleadfærd
Ålene kan ikke umiddelbart kønsbestemmes og yngeladfærd er,s å vidt jeg ved, ikke observeret. I handlen har jeg kun set VF'ere.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.