Theraps irregularis

Cichlider, Central Amerika

Generel beskrivelse

Theraps irregularis er en mellemstor, mellemamerikansk cichlide, der lever i stærkt strømmende floder og bække. Den findes i bifloder i den øvre del af Rio Usamacinta flodsystemet i Mexico, bl.a. i Rio Chocoljá, Rio Chancalá og Rio Corzo. Derudover, findes den også i enkelte floder, der munder ud i Honduras bugten i det sydlige Mexico og Guatemala, bl.a. i Rio Saquiz og Rio Cianaga.

Den ernærer sig af små krebsdyr, snegle og invertebrater, og har en fødesøgningsadfærd, der er ret speciel; grus og småsten vendes, hvorefter fisken lynhurtigt ser efter, om der gemmer sig noget spiseligt småkravl under stenen. Denne specielle måde at søge føde på, er givetvis en tilpasing til de stærke strømforhold T. irregularis lever under. Adfæren kan også ses under akvarieforhold.

T. irregularis kendes let fra de andre Theraps-arter ved sine spraglede farver. Den er, derudover, også den mest langstrakte art i slægten.

Der er tydelig kønsforskel på voksne individer - hannen bliver størst, og udvikler med tiden et kraftigere hoved og en lille pandepukkel, og har en mere intensiv blå farve.

Da Theraps irregularis er en stor cichlide, en livlig svømmer og ganske aggressiv, kræver den et langt akvarie på minimum 2 meter og gerne længere. Højden derimod, betyder ikke så meget. Akvariet indrettes med en bund af sand, grus og småsten, og mange skjulesteder i form af stenopbygninger og rødder. Da T. irregularis, i naturen, lever i stærkt strømmende vand, skal cirkulation være kraftig.

T. irregularis er den mest aggressive art i Theraps slægten, specielt mod artsfæller, og den holdes derfor bedst parvis. Arten kan være temmelig sky, og er let modtagelig for stress, hvilket kan afhjælpes ved at holde nogle robuste, levendefødende tandkarper sammen med den.

Udseende

Størrelse (han)
22
Størrelse (hun)
18
Varianter
Der findes forskellige farveformer alt efter fangststedet. Individer fra det sydlige Mexico er rødlige på struben og brystet, mens den røde farve knapt er synlig på individer fra Guatemala

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
28
Min. pH
7.5
Max. pH
8.5
Min. akvarie
900

Adfærd & hold

Adfærd
Theraps irregularis er en pardannende huleleger - hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir - æggene klækker efter 4 dage og bliver fritsvømmende efter yderligere 4-5 dage, hvor
Foder
Artemia, Cyclops , Daphnier, Flagefoder, Krill, Levende føde, Myggelarver (Hvide), Myggelarver (Sorte)
Holdes bedst som
Par

Formering & yngel

Yngleadfærd
Theraps irregularis er en pardannende huleleger. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir. Æggene klækker efter 4 dage, og de små bliver fritsvømmende efter yderligere 4-5 dage, hvorefter hannen også deltager i yngelplejen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.