Tramitichromis intermedius
Cichlider, Malawi - Sandsild
Generel beskrivelse
Denne sandsild er en rolig fisk som bedst trives sammen med andre rolige fisk. Mange vil sige at Tramitichromis generelt er en lidt kedelig fisk rent farvemæssigt i forhold til andre rater i søen. Imidlertid finder jeg at Tramitichromis intermedius er en meget smuk fisk som under de rette forhold viser endog mange flotte farver.
Tramitichromis intermedius finder i naturen sin føde ved at tage sand i munden og sortere evt. spiselige emner fra. Dette bør man holde sig for øje når man vælger bundlaget i sit akvarie således at der er fint sand til stede.
Ud over dette har Tramitichromis intermedius en evne som vi er mange som finder tiltalende: Den spiser snegle i akvariet.
Tramitichromis intermedius gror ikke særligt hurtigt og yngel når sexuel modenhed efter ca. 1 år.
Arten findes hele søen rundt og udviser kun ganske lille geografisk varians.
Ungfisk kan holdes i akvarier ned til 128 liter men voksne fisk kræver mindst 250 liter - og ideelt 325 eller mere. Tramitichromis intermedius kan holdes som par men både haremsgrupper og større grupper ser også ud til at fungere fint. Det er observeret at hannen i nogle tilfælde kan være hårde ved hunnerne. Hvis man påtænker at opdrætte denne art bør man ikke holde den sammen med Mbuna.
Udseende
- Farver
- Voksen han: Grundfarven er en blankmetallisk sølv med en grøn-blå tone. Finnerne er alt efter forgodtbefindende alt fra sølvfarvede mod at have især røde og i mindre grad en blålig tone. Voksne hanner har ikke de ellers karakteristiske 3 sorte prikker prikker på siden - med mindre han er skræmt - da kan man igen se de sorte prikker.
Hunner er primært sølvmetalliske med 3 sorte prikker, men kan dog vise små antydninger af hannens farver men der er stadig markant forskel. - Størrelse (han)
- 14
- Størrelse (hun)
- 10
Levested & vandkrav
- Min. temperatur
- 23
- Max. temperatur
- 28
- Min. pH
- 7.6
- Max. pH
- 8.5
- Min. akvarie
- 250
Adfærd & hold
- Adfærd
- Hannen graver en kegleformet rede i sandet som den forsvarer mod andre fisk i yngleperioden. Fint sand er et must for denne fisk. Tramitichromis intermedius er en hunlig mundruger og hunnen har normal
- Foder
- Artemia, Cichlidesticks, Cyclops , Flagefoder, Rejemix
- Holdes bedst som
- Trio (1 Han - 2 Hunner)
Formering & yngel
- Antal unger
- 100
- Yngleadfærd
- Hannen graver en kegleformet rede i sandet som den forsvarer mod andre fisk i yngleperioden. Fint sand er et must for denne fisk. Tramitichromis intermedius er en hunlig mundruger og hunnen har normalt ægene i munden i 21 dage før hun spytter.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.