Taeniolethrinops praeorbitalis

Cichlider, Malawi - Sandsild

Generel beskrivelse

Findes over hele søen, over sandbund på lavt vand, men også fanget på det dybere vand, på over 50 meter vand. Den spiser insektlarver, som skovles op af sandet med den lange snude og kraftige kæbe.

Cyrtocara Moorii (blå delfin) lever oftest sammen med den i en slags symbiose, hvor Cyrtocara Moorii spiser af de rester der kommer når Taeniolethrinops praeorbitalis sier sandet/bundlaget gennem gællerne og bundlag der bliver virvlet op at dens fødesøgning, omvendt sørger C.Mooriién for at holde andre fisk væk fra deres fælles spiskammer/område.

Holdes i fangeskab som andre Lethrinops typer, akvariet skal hovedsageligt bestå af sandbund dog med enkelte klipper(aldrig grus, det skader munden og gællerne), gerne et tykt lag idet denne stor fisk tager meget store mundfulde sand af gangen.

Vil formentlig p.g.a sin størrelse kunne gå sammen med de mindre Lethrinops uden de krydser. Dens rolige temeperament, gør at den kan holdes sammen med de fleste andre Malawicichlider, men de mest temperamentsfulde og urolige fisk bør dog undlades, men lader sig ellers ikke så nemt trykke af andre fisk.

Udseende

Farver
Gul under kæben, på brystet og bugen, ellers med et tyrkisgrønt/stålblåt skær over kroppen og hovedet, stor gatfinne med mange ægpletter.
Størrelse (han)
30
Størrelse (hun)
25

Levested & vandkrav

Min. temperatur
24
Max. temperatur
28
Min. pH
7
Max. pH
8.5
Min. akvarie
720

Adfærd & hold

Adfærd
Hannen bygger kæmpe reder, som den forsvarer. I forbindelse med parringslegen, lokker hannen med sin dans hunnen hen til sin rede.

Hunnen går med ungerne i ca. 21 dage.
Foder
Artemia, Cichlidesticks, Crisp, Cyclops , Flagefoder, Hummeræg, Rejemix
Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Formering & yngel

Antal unger
40-60
Yngleadfærd
Hannen bygger kæmpe reder, som den forsvarer. I forbindelse med parringslegen, lokker hannen med sin dans hunnen hen til sin rede.

Hunnen går med ungerne i ca. 21 dage.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.