Cynotilapia aurifrons

Cichlider, Malawi - Mbuna

Generel beskrivelse

Cynotilapia aurifrons ser man indimellem i handlen herhjemme. I Malawisøen findes den langs hele nordvestkysten, og den er derfor ret udbredt. Enkelte steder ved Nordøstkysten ses den også, ved Lundu og Lupingu. Det lader til at de fleste vi ser herhjemme er fanget ved Mpanga Rocks.

Men finder dem ved klippekysten hvor der findes en kraftig cirkulation. Hannerne lever i ret dybe huler for bunden af klipperne. Hernede holder de også deres territorier. Man kan se hvilke hanner der er territoriale ved at de er meget mørkere, end hanner som ikke er territoriale. Hanner, som er territoriale, forsvarer deres område meget kraftigt.

Hanner der ikke er teritoriale, samles med hunnerne i flokke hvor de sammen spiser plankton på det mere åbne vand.

I akvariet bør man ikke holde dem med fredelige arter. Cynotilapia aurifrons er en aggressiv og territoriel art, som vil tage magten med mindre dens sammenboer er aggressive. Man kan godt holde dem parvis, da hannen ikke er særlig voldsom overfor hunnen, men det vil kræve mange huler i akvariet (hvilket der skal være lige meget hvad) samt mange sammenboer som kan tage lidt af hannens opmærksomhed. Har man ikke ret mange andre cichlider i akvariet, bør man have 2-3 hunner til hver han. I kraftig cirkulation er en god idé.

Generel info om Mbuna akvarier: Internt link http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?Article=1562

Udseende

Farver
Hanner der er territoriale er meget mørke. Deres lodrette sorte striber bliver langt bredere end ikke-territoriale hanner. Men generelt er det en meget mørk cichlide med blålige striber. Fra munden og hele vejen tilbage op over ryggen, går der foroven en flot bred gul farve. Den gule farve indrammer rygfinnen. Nkhata Bay-varianten er der dog ikke den gule farve helt fra næsen, men i stedet en flot lyseblå farve i panden og gul rygfinne.

Hunnerne er brune, men har også en gul rygfinne.

Der findes også andre varianter af hannen, hvor rygfinnen eks. er mere orange end gul.
Størrelse (han)
10
Størrelse (hun)
8

Levested & vandkrav

Min. temperatur
23
Max. temperatur
28
Min. pH
7.6
Max. pH
8.5
Min. akvarie
250

Adfærd & hold

Adfærd
Dominerende hanner er meget mørke og prøver at lokke hunnerne ned i deres dybe huler. Hunnerne er mundrugere. Det er rimelig let at få dem til at yngle, og ungerne er fritsvømmende efter ca. 3 uger.
Foder
Cichlidesticks, Flagefoder, Rejemix, Spirulinaflager
Holdes bedst som
Flere hunner end hanner

Formering & yngel

Antal unger
20-30
Yngleadfærd
Dominerende hanner er meget mørke og prøver at lokke hunnerne ned i deres dybe huler. Hunnerne er mundrugere. Det er rimelig let at få dem til at yngle, og ungerne er fritsvømmende efter ca. 3 uger.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.