Copadichromis parvus

Cichlider, Malawi - Fritsvømmer

Generel beskrivelse

Copadichromis parvus ligner meget Copadichromis cyanocephalus, men C. parvus har en hvid blis i hovedet. Ellers er den mørkeblå med endnu mørkere tværstiber på kroppen.

Hunnen og ungfiskene er sandfarvede med tre prikker hen ad kroppen, så de er knapt så spændende i farverne.

Copadichromis parvus kan man kun finde imellem Metangula og Nkhungu Reef i Malawisøen.

Her lever den i overgangszonen, i det åbne vand på dybder mellem 7-20 meter.

Akvariet bør være på minimum 250 l, og skal indrettes med fint sand og et par større sten og måske en lille hule, hvor hunnen kan gemme sig, når at hun går med ungerne. Arten kan sagtens holdes parvis, men, som med så mange andre af Copadichromis typerne, tilråder jeg, at man holder to par sammen, for at være sikker på at hannerne farver ordentlig ud.

I naturen æder den zooplankton, som den finder i det åbne vand.

Udseende

Størrelse (han)
12
Størrelse (hun)
8

Levested & vandkrav

Min. temperatur
23
Max. temperatur
28
Min. pH
7.5
Max. pH
8.5
Min. akvarie
300

Adfærd & hold

Adfærd
Hannen bygger store reder, hvor at hunnerne svømmer rundt i grupper over hannernes reder. En hun lokkes ned til reden og legen finder sted. Når at hunnen går med æggene i munden, holder hun sig skjult
Foder
Cichlidesticks, Crisp, Flagefoder
Holdes bedst som
Trio (1 Han - 2 Hunner)

Formering & yngel

Antal unger
25-40
Yngleadfærd
Hannen bygger store reder, hvor hunnerne svømmer rundt i grupper over hannernes reder. En hun lokkes ned til reden og legen finder sted. Når hunnen går med æggene i munden, holder hun sig skjult imellem klipperne.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.