Copadichromis sp. "mloto goldcrest"

Cichlider, Malawi - Fritsvømmer

Generel beskrivelse

Copadichromis sp. "mloto goldcrest" minder ved første øjekast om Virginalistyperne. Arten hed før Nyassachromis sp. "mloto goldcrest". Jeg kan ikke se mange ligheder mellem den og Nyassachromis typerne. Det var Laif DeMason, der i 1993 indfangede denne art ved Nkanda ved Tanzania, og satte den ind i Nyassachromisgruppen. Og kaldte den for Nyassachromis Goldcrest.

Hannen er næsten helt sort med en meget flot bred gul blis, der toner over i hvid og går igennem hele rygfinnen.

Hunnen og ungfiskene er sølvfarvede og ret kedelige.

Copadichromis sp. "mloto goldcrest" lever langs nordøstkysten, på lokalitioner nord for Lupingu. Denne art lever kun på sandbunden meget tæt på klippezonen. Man kan finde den på 7-20 meters dybde. Hunnerne befinder sig muligvis inde over klipperkysten. De er kun set i nærheden af hannernes reder, når legen finder sted.

Hold denne art i mindst et 325 l., og sørg for masser af fint sand og måske en indvending baggrund. Denne art er god at holde i en lille gruppe på ca. 5 stk. og minimum to hanner, da de ellers kan være svære at få til at farve ud.

I naturen æder den plankton i det åbne vand.

Udseende

Størrelse (han)
17
Størrelse (hun)
13

Levested & vandkrav

Min. temperatur
23
Max. temperatur
28
Min. pH
7.8
Max. pH
8.5
Min. akvarie
325

Adfærd & hold

Adfærd
Når at hannen kommer i legehumør, søger hannerne sammen i kolonier og bygger store runde sandreder. Hunnerne lokkes hen til reden og legen finder sted.
Foder
Cichlidesticks, Crisp, Flagefoder
Holdes bedst som
Flok

Formering & yngel

Antal unger
30-40
Yngleadfærd
Når hannen kommer i legehumør, søger hannerne sammen i kolonier og bygger store runde sandreder. Hunnerne lokkes hen til reden, og legen finder sted.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.