Satanoperca rhynchitis

Cichlider, Syd Amerika - Jordspisere

Generel beskrivelse

Akvariet til en Satanoperca vil jeg dekorerer med et bundlag af blandet kornstørrelse bestående af cichlidesand tilsat fint og lidt grovere grus. Trærødder og/eller større sten kan være med at at skabe trykhed for fiskene, idet de dermed har nogle partier i akvariet, hvortil de kan trække sig tilbage, hvis der er noget der gør dem bange.
Satanoperca rhynchitis er en fredelig fisk, der for eksempel kan fodres med forskellige typer af frosne insekter og rejer, for at komme dens naturlige føde nærmest. Den tager også gerne tørfoder i form af for eksempel granulat og flagefoder.

Udseende

Form
Arten er ovophil mundruger. Hunnen samler æggene op straks de er lagt. Hannen deltager først i yngelplejen efter nogle dage.
Størrelse (han)
20 cm.

Levested & vandkrav

Biotop
Satanoperca rhynchitis finder man i Fransk Guyana i floderne Oyapock, Approuague, Comté, Kourou, Sinnamary og Iracoubo.
Min. temperatur
25 grader C.
Max. temperatur
28 grader C.
Min. pH
6
Max. pH
7

Adfærd & hold

Adfærd
Satanoperca rhynchitis er en fredelig fisk, som i lighed med andre arter i slægten søger deres føde i og på bunden. De fleste såkaldte jordspisere er kendt for at rode godt rundt i bunden, hvilket kan give mindre klart vand, hvis ikke man sørger for god filtrering. Ønsker man planter i akvariet, skal man også tænke på denne adfærd. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at du kan ikke lave om på fiskens adfærd, det er dig der skal indrette akvariet efter fiskens behov.
Foder
Forskellige typer frostfoder, men også gerne granulatfoder og flagefoder.
Holdes bedst som
Jeg vil mene at det er bedst, at starte med en lille flok. Når fiskene selv får lov at danne par, får man de bedste resultater. Selv har jeg haft nogle stykker i et akvarium på 250 liter i en kort periode, hvilket jeg vil mene er i orden for et kort ophold, men ønsker man at holde Satanoperca rhynchitis i længere tid, så bør man have et 500 liters akvarium til rådighed som minimum.

Formering & yngel

Formering
Arten er ovophil mundruger. Hunnen samler æggene op straks de er lagt. Hannen deltager først i yngelplejen efter nogle dage.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.