Cichlide-nyt januar 2006

Generelt

Så har vi endeligt et nyt år! Det syntes som m 2005 aldrig ville ende. Moder Natur har uddelt mange drøje hug rundt omkring i verden. Her i Miami, Florida måtte vi døje med to orkaners ødelæggelser på ét år. Den unge orkan Katrina oversvømmede mange af cichlidefarmene i det sydlige Florida, før hun modnedes og uddelte massive ødelæggelser i Louisiana og Mississippi. Orkanen Wilma kom derefter og ødelagde strømnettet i mere end fem amter i det sydlige Florida, så de fleste måtte klare sig uden elektricitet i to uger. Orkaner, oversvømmelser, skovbrande og jordskælv skabte også store forstyrrelser i andre dele af verden.
Har du dine backup-systemet til akvarierne på plads til vinterens komme? Uvejr kan afbryde strømmen og efterlade dine akvarier og fisk uden strøm. Vær parat til at operere i mindst 72 timer på dit eget backup-system, når katastrofen rammer!

Tanganyika-søen

Interessen, og heldigvis også forsyningerne, er stærk denne sæson. Fangster og eksport finder sted fra alle lokationer rundt om søen. I USA forbliver sneglehuslegerne, altolamprologus'er og andre substratlegere populære. Andre steder i verden er Tropheus og sandcichliderne stadigt populære. Jeg tror, der er noget for enhver!


Tropheus sp. Muzimu, som fanges i det allernordligste Ubwari, Congo, ligner formen fra det nærliggende Mboko. Foto: M. Lillie

Af alle de populære blå Cyphotilapia frontosa-former synes varianten fra Moba, Congo at have den dybeste blå farve.

Callochromis sp. Ikola red line, som fanges i Ikola, Tanzania, er ikke blevet eksporteret i nogle år. Foto: A. Konings

Xenotilapia ochrogenys, som her viser sine karakteristiske, stærke farver, er en favorit hos mange entusiaster. Foto: A. Konings
Malawi-søen

Fangster og eksport forbliver stærke fra de fleste lokationer langs Malawi-søen. Aktiv søgning efter nye arter har frembragt den sædvanlige blanding af nye arter og ikke-så-nye arter. Mange 'nye' Aulonocara fanges faktisk mellem de mere rutinemæssige fangstområder, og ligner derfor bedre kendte arter en del; tiden vil vise, om nogle er forskellige nok til stadig at være interessante for akvarister. Opdrættede eksemplarer fås også i store mængder og i en bred vifte af arter og varianter.


Buccochromis spectabilis, som fås i december og januar, fås nu også som opdrættet

Små mbuna fra Malawi-søen forbliver populære hos akvarister. Her ses Labidochromis freibergi, som mange 'veteraner' kender

Cynotilapia afra yellow Mara, som nu fås regelmæssigt, har vundet i popularitet

Pseudotropheus cf. heteropictus emd sort trim, som for nylig blev opdaget på et rev ved Likoma Island, Malawi, er en ureglemæssig eksportvare. Foto: A. Konings

Aulonocara Mkondiwe, som fanges nær Charo, Malawi, viser farver som 'flavescent Usisya' med stærkere blå toner. Foto: A. Konings

Copadichromis virginalis, som for nylig er fanget ved Chitimba, Malawi, har en flot, himmelblå kropsfarve
Vestafrika

Eksporten fra de sædvanlige lande i Vestafrika fortsætter som normalt. Mens der ikke rapporteres om mange nye arter, er mange af de seneste eksporter stadigt ukendte for de fleste akvarister. Nogle af disse vestafrikanske arter opdrættes i større antal af forskllige specialister, så opmærksomheden omkring de mest populære skærpes.


Pelvicachromis pulcher 'Isokpo' fra Nigeria er en farverig og nyligt importeret form af den altid populære kribensis. Foto: A. Bornstein

Pelvicachromis subocellatus Moanda, som sæonvist fanges nedstrøms fra Kinshasa, Congo, opdrættes også lejlighedsvist af specialister. Foto: O. Lucanus
Den nye verden

Adskillige eksporterende lande i Sydamerika befinder sig lige nu i lavsæsonen for fangst. Man kan imidlertid få mange opdrættede cichlider fra specialister i Den nye verden. Nogle arter, man ikke har set et stykke tid, blver ofte 'gen-introduceret', og nogle nyere varianter produceres i stort antal. Der synes altid at være rigeligt at vælge imellem, når det drejer sig om amerikanske cichlider!


Apistogramma eremnopyge, som af og til importeres fra Iquitos, Peru, opdrættes også af nogle få leverandører. Foto: O. Lucanus

Teleocichla cinderella fanges og eksporteres nu nogenlunde regelmæssigt fra Rio Tapajos i Brasilien. Foto: O. Lucanus

Aequidens diadema, som importeres fra Peru som Aequidens sp. 'Rojo', er et flot supplement til et biotopakvarium fra Den nye verden. Foto: A. Bornstein

En af de store vindere ved det amerikanske cichlideselskabs store show, Archocentrus spinossisimus. Foto: K. Friesen
Copyright 2006 Laif DeMason
Oversættelse MHasle 2006

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.